136 / 379
H a v n e n fø rst i Tyve rn e.
OTTENDE AFSNIT
D
et
lukkede Land
paa Christianshavn —
Orlogs-
værftet
— kender de fleste Københavnere kun
paa Afstand, naar de har set over mod den gamle,
morsomme Mastekran eller det fornemme Taarn paa
den gamle Nyholms Vagt fra Langelinie. De har hvert
Aar set Træerne grønnes mod den blaa Himmel, de
har set den nye Marine-Kaserne tegne sig kridhvid i
Solen og glædet sig ved dens festlige røde Tegltag;
men at komme derover var ikke Hvermands Sag. Der
vaages skrapt over, at den, der vil betræde Marinens
hellige Enemærker, Flaadens Leje og dens Værkste
der, kommer der i lovligt Ærinde, hvilket — maa han
opgive til den aarvaagne Vagt ved de tre Indgange,
før der lades ham Adgang.
Det sker med fuld Føje, at man vaager saa strængt
over dette Sted; thi enhver Marine ejer sine Hem
meligheder, som den ikke kan staa sig ved, at nogen
faar at kende,, og der findes ikke i det ganske Land
nogen enkelt Mand, der kender dem alle.