![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0142.jpg)
138
»Afkræftet
paa lange Sygeleye,
opflam m et
ved et B lik af
D a nm a rks Fred erik,
m ed F yrsten s B ifa ld s R a a d
in d viet
foer J. C. Schrodersee
fra dette Sted
bekiendt m ed K rig e rs D o d ,
den skionneste
for eget Fæ dreland
imode.«
Dette Mindesmærke har stenfæstet en dansk Helts
Bedrift, Den 2. April 1801 stod Kronprins
Frederik
lier med sin Stab og fulgte Slagets Gang. Saa kom
der Bud fra Slagpladsen, at Blokskibet »Indfødsret
ten« havde mistet alle sine Officerer. Kronprinsen var
i Forlegenhed. Han havde jo ikke flere at sende. Men
Generaladjudanten, Kaptajn
Schrodersee,
der længe
havde været syg, og som nylig havde faaet sin Afsked
paa Grund af Svagelighed, men gjorde Landtjeneste
i Farens Stund, traadte nu frem og bad om Kron
prinsens Tilladelse til at overtage Kommandoen paa
»Indfødsretten«. Den blev givet, Kaptajnen ilede til
Kamppladsen, men naaede ikke indenbords paa »Ind
fødsretten«; paa Falderebet ramte en Kugle ham, og
Skibet savnede stadig en Chef. Om denne djærve
Daad minder den splintrede Stenmast Efterslægten.
Gid lige saa handledygtige Mand havde staaet
ved Kronprinsens Side, da
Nelsons
Parlamentær gik
i Land, saa havde Kongedybets Bølger nu sunget
en Mindesang ikke blot om de Danskes Daad, men
ogsaa om deres Sejr.
Gaar vi nu videre, træffer vi Orlogsværftets smukke
nye Kaserne, som har afløst Vagtskibet som Hjem
sted for det værnepligtige Mandskab, naar det ikke
færdes paa de vaade Veje. Den kan rumme 400 Mand
i Fredstid, men kommer Ufreden, kan den skaffe