144 / 379
140
hvor de lange metalblanke, sølvblaa Torpedoer ligger
i store Rum Side om Side, og vi staar nu ved
Maskin-
graven,
hvor Broen fører over til
Frederiksholm.
Her hamrer og dundrer det den udslagne Dag fra
Maskinværksted, Kedelsmedie, Støberi og Anker
smedie, en djævelsk, øredøvende Larm, og kigger vi
ind, ser vi de sodede Mænd med de kraftige Arme,
der er i idelig Bevægelse i de halvdunkle Rum, hvor
hist og her en flammende Ild blusser højt i Vejret
og belyser de mandige Skikkelser.
Men stille er der paa Frederiksholmens sydlige
Del, hvor den store, grønne Eng, »Marsmarken« kaldet,
er Øvelses- og Excercerplads for Mandskabet. Midt
paa denne staar Orlogsværftets Mast til traadløs
Telegrafi, der rejstes for nogle Aar siden, og hvorfra
Bud kan sendes og Besked modtages fra alle de danske
Skibe, der færdes paa Søen.
Vi befinder os nu i den store, skønne Allé, der
fører ned imellem Administrationsbygningerne og
Kontorerne. Foran en af Portene ser vi Marinesol
dater gaa Vagt med opplantet Bajonnet; de vogter
for de højtidelige Rum, hvor
Orlogsværftets Chef
re
siderer. Ligeoverfor ligger et af de interessanteste
og smukkeste Rum paa hele Værftet, det er
Model-
kamret.
Den, der en Gang har besøgt dette, glemmer
det aldrig. Det er Samlingssted for de nydeligste
Skibsmodeller, udførte, med minutiøs Nøjagtighed;
her fmdes Smaaskibe, der viser Udviklingen lige fra
1670 til Nutiden, og det mærkeligste ved det hele er,
at det er en enkelt Mand, som har frembragt dem
alle i sin Haand. Det er Modelmester
Dørge,
som nu
er Bestyrer af Orlogsværftets Modelsnedkerværksted,
og som har arbejdet sig op helt fra neden alene i
Kraft af sit Geni. Der er overhovedet ingen, der nu
kan eller i Fremtiden vil kunne gøre ham hans Kunst
efter; at det er Kunst, vil enhver, der har besøgt
Modelkamret, straks indrømme, og dog fmdes hans
Livs Hoved- og Mesterværk slet ikke her.