143 / 379
139
Plads til det dobbelste Antal. Vi passerer derpaa de
tre Beddinger, der har været den første Vugge for de
stolte Skibe, der i de sidste Aarhundreder er udgaaet
fra vort kongelige Værft.
Ved Synet af disse Beddinger kommer man uvil-
kaarlig til at tænke paa, hvor festlig en Stabelafløb
ning i gamle Dage kunde være;
Golclschmidt
har
skildret sine Følelser ved en saadan Lejlighed, men
det var de gamle Linieskibe, han talte om, vi maa
derfor hellere høre, hvad en moderne Søofficer for
tæller herom, og vi kan da citere, hvad Kaptajn
I. Dornonville de la Cour
har fortalt i »Illustreret
Tidende«:
»Stabelafløbningerne er Orlogsværftets store Dage.
Da aabner sig det lukkede Land for enhver, der har
Lyst til at komme. Alle indbydes til at overvære det
højtidelige Øjeblik, da et nyt dansk Orlogsskib, bygget
af danske Arbejdere, undfanget af danske Mænds
Snille, for første Gang skal bæres af sit eget Element.
Holmens Provst holder Daabstalen, selve Majestæten
staar Fadder, de sidste stoppende Støtter slaas fra,
under Hurraraab og Kanonsalut glider Svaneungen
først langsomt, saa hurtigere, mecl Saltvandssprøjtet
skummende for Bougen, ud i Svanereden. Der er
Glæde og Festivitas over hver en saadan Stund, der
virker saa haandgribeligt ved Følelsen af, at nu føjes
der et nyt Led i Kæden, der gærder vort Land. Skade
kun, at de Fester skal falde saa sjældent! De Panser
skibe, der er nødvendige for vort Kystforsvar, koster
omkring seks Millioner Kroner. Det er mange Penge,
selv om det ikke er meget sammenlignet med de
Summer paa 40—50 Millioner, som Stormagtspan
serskibene koster, — men da vort Marinebudget kun
tillader at ofre omkring en Million Kroner om Aaret
til Panserskibsbygning, opnaar vi kun at se et Panser
skib løbe af Stabelen hvert sjette Aar«.
Men vi maa videre og passerer nu det store
Skibs
bygningsværksled,
forbi Søminekorpsets Oplagsrum,