127 / 379
123
Den første Bestilling, Baumgarten fik, var at lave
et Murerlod, og herfor fik han en Betaling af 1 Mark.
Denne Mark gemte han, og den opbevares endnu i
den Burmeisterske Slægt. Men snart gik det livligere
med Bestillingerne, og han fik mange Reparations
arbejder for Bogtrykkerierne og gav sig til at fabri
kere Handskesymaskiner. Men han fik snart Lokale-
vanskeligheder. Han havde sit Værksted paa anden
Sal. Her havde han anbragt sin Ambolt, og hver Gang
han slog paa den, rungede det naturligvis i hele Huset
fra Kælder til Kvist. Saa klagede Lejerne, og Værten
forbød ham at hamre, hvis han ikke vilde flytte. Han
lovede at lade være, men nu anbragte han sin Ambolt
paa Fjedre, saa at Slagene i alt Fald ikke lød stærkere,
end at Husfællerne lod, som om de ikke hørte dem.
Imidlertid var Baumgarten blevet Medlem af den
nystiftede Industriforening, han traadte snart ind i
dens Forevisningsudvalg og siden 1846 i dens Besty
relse. Selv var han en af de flittigste Udstillere, og
han fik Ry for sine smukke og praktiske Arbejder.
Hans Arbejde voksede, han maatte flytte hen i
Møntergade, hvor han gik i Kompagni med en Klein-
smed
Winther.
Men da ingen af dem havde den til
Anskaffelsen af Raamaterialer fornødne Kapital, blev
Baumgarten snart utaalmodig. Ideerne gærede og
sydede i ham. Han maatte og vilde frem, han vilde
have noget nyt at tage fat i, og en skønne Dag ban
kede han paa
H. C. Ørsteds
Dør og forklarede ham
sin Nød. Ørsted havde lagt Mærke til hans Udstil
linger og havde stor Interesse for ham. Han lovede
at skaffe ham en Kompagnon med Kapital og teknisk
Indsigt og anbefalede ham snart efter en ung poly
teknisk Kandidat,
Carl Chr. Burmeister,
der tidligere
havde været hans Assistent, men nu opholdt sig i
Paris for at studere Maskinbyggeri.
Burmeister
var født i København i 1821, paa denne
Tid altsaa netop 25 Aar. Hans Fader var indvandret
som Kok hos den franske Minister, blev senere Re-