182 / 379
178
da blev Livlæge, gav
Holck
Afsked paa graat
Papir.
Men der havde desværre været Tid nok til at øde
lægge det skønne Blaagaard. Som
Rahbek
fortæller,
blev en Del af Lindealléerne fældet; men ogsaa
inden Døre blev meget lagt øde. Enhver, der har set,
hvor smukt
Piessen
selv udstyrede sine Ejendomme,
enhver, der f. Eks. har beundret de dejlige Gibslofter
paa Førslevgaard, vil forstaa, at han ogsaa har ud
styret Blaagaard pragtfuldt; men hvor
Støvlet-Kathrine
kom med sin vilde Horde, ramponerede og itubrød
hun alt, hvad hun kom i Nærheden af, Malerier,
Lofter, Møbler og Yægge, og den drukne Skare, der
med Kongen i Spidsen fulgte hendes Parole, lystrede
kun altfor villigt, medens
Holck
som Herlighedens
nominelle Ejer saa smilende til; det var jo ikke hans
Ejendele, det gik ud over; det var lige meget, naar
bare Kongen morede sig og betalte!
Efter at den kongelige Unaade havde ramt
Holck,
trak han sig tilbage til sine Godser
Eckhof
og
Bor
desholm
i Holsten; han opnaaede ogsaa i 1789 at blive
Amtmand over
Kiels, Cronshagens
og
Bordesholms
Amter, og paa sine ældre Dage levede han som en
Patriark stille og tilbagetrukken her, elsket og æret
af sin Familie og sine undergivne, fordi han var en
munter og godmodig Herre, hvis landlige Idyl kun
forstyrredes af hans Ungdoms Kreditorer, der ikke lod
ham i Fred, før han døde. Den danske Diplomat
Johan Georg Rist,
der som Privatsekretær hos
Grev
Schimmelmann
traf ham i Kiel i 1797, skildrer ham
som Typen paa en fuldendt Kavaller fra Frederik
den Femtes og Christian den Syvendes letsindige
Hoffer, en Type, der dengang allerede hørte til Sjæl
denhederne. Flan døde d. 7. December 1800 paa Eck
hof, og hans senere Biografer har søgt at dømme ham
mildt, idet de hævder, at der næppe fandtes Ondskab
hos ham; men Hovedtrækkene i hans Karakter var
en utrolig Lethed og en grænseløs Godmodighed.