177 / 379
173
taget hjem, sagde
Knud Lyne
gemytligt til gamle
Rahbek:
»Nu,
Rahbek!
nu er de paa Døren, lad os to nu
faa os noget at drikke!« hvorpaa de satte sig i god Ro
til at ryge deres Piber, hvortil de drak ikke mindre
end fire Flasker Vin; dette var maaske lovlig meget;
men
Lyne
havde af sin Stedbroder, den før omtalte
Generalkrigskommissær, faaet den noget mærkelige
Leveregel, at, dersom han ikke lærte at drikke, blev
der aldrig noget af ham.
Knud Lyne
havde ogsaa
mange morsomme »Sprichworter«; naar han satte sig
til Bords for at drikke, sagde han til Konen: »Der er
en Ring om Maanen, Morlille, det betyder vaadt!«
Om
Blaagaard,
da
Knud Lyne
købte den, for
tæller
Rahbek:
»Onkel Lyne
havde købt Blaagaard, et Sted, om
hvilket der fra dets forrige kongelige Ejere endnu
svævede en Art Nimbus, saa meget mere som Ho
vedbygningen beboedes af højfornemme Lejere og
Ejeren deiaf beskeden tog til Takke med Økonomi
bygningen ud mod Vejen. Havde jeg. den første
Gang, jeg spiste i Byen til Lynes, med det barn
agtige Frisprog, som hele min sælsomme Opdragelse
havde forvænt mig til, erklæret, at dér kom jeg ikke
mere, da de gav mig Vand i min Vin og »røde Koren
der« — Tyttebær, der naturligvis ikke forekom i min
Bedstemoders jydske Køkken -—, da vendte Bladet
sig aldeles ved de senere Søndagsture til Blaagaard,
der endnu lever mig i festlig Erindring, og hvor min
Kærlighed for det landlige saa meget mere maatte
faa Næring, som der var et Sagn omkring mig, at Lyne,
efter hvem jeg var opkaldt, og som derfor i Fadder
gave havde bestemt mig 12,000 Rdl., i Stedet for disse
nu tiltænkte mig denne Ejendom, en Plan, der des
værre blev omstødt, da nogle Aar derpaa
Christian
den Syvendes
Yndling, Grev
Holck,
i sin høje Naades
Dage saa godt som nødte Ejeren til at sælge sig det
ved et saa højt Bud, at jeg mindes den Tid at have
hørt Lyne sige, at han ikke kunde forsvare ikke at