DetGamleKøbenhavn_I

172 / 379

168
hun dyrkede Musik, og hun malede til Husbehov og
levede ellers for sin Godgørenhed, som hun drev i Stil­
hed, men i stort Omfang. Hun var som ganske ung
blevet tvunget til at forlove sig med Arveprins Georg
af Kur-Sachsen; men ham holdt hun ikke ret længe
ud, og saa hævede hun Forbindelsen til Christian den
Femtes Fortvivlelse. Hendes Moder, Dronning Char­
lotte Amalie, arbejdede saa paa en Forbindelse mellem
hende og den senere tysk-romerske Kejser Josef den
Første; men dette satte hun sig med Hænder og Fødder
imod, og da man saa foreslog hende Karl den Tolvte
for at gøre dennes Stemning mod Danmark blidere
— han var jo for øvrigt selv Søn af en dansk Prin­
sesse, hendes Tante, Ulrikke Eleonora, der havde fri­
stet trange Kaar som Sveriges Dronning — erklærede
hun, at hun var blevet klog nok af sin Fasters Skæbne
til ikke at gøre den Dumhed om igen, og hun blev saa-
ledes ugift hele sit Liv.
Helt uimodtagelig for blidere Følelser var hun dog
ikke. Gud og Hvermand i Danmark vidste, at hun
stod i et endog meget intimt Forhold til sin Over­
kammerherre Carl Adolph v. Piessen, saa at Rygtet
endog — men med Urette — sagde, at hun var hem­
meligt gift med ham. Sophie Hedevigs Navn knyttes
uløseligt til Danmarks Historie derved, at hun gjorde
sit Gods Vemmetofte til adeligt Jomfruekloster; sine
varme Følelser overfor v. Piessen dokumenterede hun
derved, at hun ved et Gavebrev af 9. Maj 1732 skæn­
kede ham Blaagaard, ligesom hun testamenterede
ham et Sølvtaffel og en Sølvbuffet. Piessen vilde af
Hensyn til Folkesnakken ikke tage imod Blaagaard
i Prinsessens levende Live; men saa blev Kong Chri­
stian den Sjette vred og befalede ham at overtage Gaar-
den, som hermed gled ud af kongeligt Eje.
Det bliver derfor nu nødvendigt at stifte nøjere Be­
kendtskab med denne Blaagaards mærkeligste, paa en
Maade ogsaa betydeligste Ejer, som ogsaa var den,
der gav Lystejendommen dens endelige Præg.