DetGamleKøbenhavn

165

stenene var blaa, kaldte Københavnerne Gaarden

Blaagaard,

og det Navn beholdt den siden.

Hvorfra Gabel havde faaet sine mange Penge, er

ikke let at sige; men at han i høj Grad har udnyttet

sin Indflydelse hos Kongen, er givet; Beskyldninger

for Bestikkelighed maatte Gabel bære, og han fik da

ogsaa mange og mægtige Fjender, derimellem Kron

prinsen, den senere

Christian den Femte

og selve Dron

ning

Sofie Amalie

og mægtige Adelsmænd som

Ahle-

feldt’er

Rosenkrantz’er.

Hans Eftermæle, da han

døde d. 13. Oktober 1673, var da ogsaa saa betinget

heldigt, at den, der skrev venligst om ham, Juristen

Herman Conring,

kun kunde sige: »Han er ikke saa

udannet, som det almindeligt siges, og ser man hen

til hans naturlige Begavelse, har han ingen Lige.«

Gabel vidste selv, at hans Magt stod og faldt med

Kong Frederik; han faldt da ogsaa straks ved dennes

Død i Unaade og trak sig tilbage fra Hove.

Der var i Gabels Tid kun en prægtig Have, og han

har plantet de senere saa mægtige Lindealléer; ellers

laa der kun Smaapavilloner med blaa Tage paa Grun

den. Plovedbygningen er langt yngre..

I 1688 solgte

Gabels

ganske ubetydelige Søn hele

Ejendommen til Generalfeltmarskal

Ulrik Frederik

Gyldenløve,

som dog kun beholdt den i kort Tid, hvor-

paa den kom i forskellige Officerers Hænder; indtil

Kong Frederik den Fjerdes Broder, Prins

Carl,

købte

den i 1706. Han udvidede Grunden ved ogsaa at købe

Jord paa den anden Side af Søen, det saakaldte Ak-

cisebodvænge imellem Peblingesøen og Farimagsvejen,

og det var ogsaa ham, der byggede den stolte Hoved

bygning, det virkelige, historiske Blaagaard.

Denne Prins

Carl

var ikke nogen betydelig Person

lighed; til Trods for, at han fik mange Titler og Em

beder, var han egentlig kun en jævn, rolig Godsejer,

der tilbragte sin Tid med at jage og ride, læse i pie

tistiske Bøger og sysle med Guldmageriet og Havekun

sten; og dette har »Prinsens Have«, som man ogsaa