165 / 379
161
hvad man vil, man kan rolig give ham det tunge An
svar for, at Danmarks maaske betydeligste Stats
mand,
Griffenfeldt
, blev styrtet; men eet maa man lade
ham; modigt og tappert forsvarede han netop ved
Hanetaarnet i Spidsen for Kongens Livkorps sin By
under Svenskerkrigen, og skønt han, da han saa tilbage
paa sit Liv, medens han laa paa sit Dødsleje og gik sit
Synderegister igennem, med en vis Selvironi sagde:
H a n eta arn e t. 1874— 75.
»Ich habe mich nimmer in der Welt für etwas gefürch
tet«, saa tjente det ham maaske denne ene Gang til
Ære, da han fra Hanetaarnet viste, at han heller ikke
veg tilbage for noget i Krigstid.
Hvorfor maa tte vi dog ikke beholde det Hanetaarn?
Det laa jo frit ved Nørretorv og kunde kun pynte,
ikke skæmme det gamle »Klude-Torv« paa nogen som
helst Maade.
Langt værre end med Hanetaarnet synes man dog
at have handlet med Resterne af den ældste
Nørreport, som ogsaa udgravedes i Halvfjerdserne;
man fandt ikke alene selve Porten inden i Volden,
Knud Bokkenheuser: Det gamle København. I.
11