161 / 379
157
højtsvungne Vinger; det er nok til for at karakteri
sere hans Digtnings Art at nævne et Par Titler paa
de Samlinger, han udgav: »Vaarblomster«, »Riffel-
krandsen«, »Valkyriernes Krands«, »Gravlilier«, »Sværd
og Banner« er betegnende for hans Lyriks naive og
godtroende Art.
Det var i øvrigt, hvad senere Tider næppe helt har
kunnet fatte, betragtet som en stor Ære at være Bor
gerofficer; det var Byens bedste Folk, man betroede
dertil; de gjorde deres Pligt i Krig og Fredstid; be
tegnende er det saaledes, at Grundlæggeren af det højt
ansete Høffdingske Handelshus, Grosserer
N. F. Høff-
ding,
der døde som Oberst i Borgervæbningen, satte
Pris paa Titlen, og at hans først i 1896 døde Enke
stadig lod sig titulere Oberstinde.
Hvad der ogsaa gav Volden og Livet dér et frit
Præg, var de mange Vejrmøller, der tillige virkede
kønt i Byens Profil. Skønt
Adolph Reckes
Møllersvend
bor paa Vestervold, ikke paa Nørre, er dens frejdige
Københavneropsang fælles for alle Møllerne; derfor
maa denne Møllersang ikke forbigaas, hvor Voldens
Billede tegnes.
»Med H a tte n ej jeg m elder
m it G o d d ag — faldera,
og M øllen ta ’r ej heller
H a tte n a’, — - faldera.«
»Vi bo saa fo rn em t paa den grønne V o ld ,
ved dens Skræ nt,
der holde v i en S k ild v a g t og en T o ld -
■
Assistent. .
O g v il v i, k a n v i slaa os
ret til R o , faldera,
for de skal passe paa os
begge to, faldera!
O g efter K lo k k e n n i paa V o ld e n tør
m an ej gaa,
ku n M øllen gaar, den er ej gal og spor’,
om den m aa.