162 / 379
158
D en d river om rned V in g e r
som et L y n , faldera,
og se, m it V æ rk det bringer
m ig jo G ry n , faldera!«
Mølleren fra Yestervold siger, at »de andre Møller
brænde, bedst de staa, det veed Gud, og Assurance-
compagniet maa punge ud«; det bringer os til her ved
Nørrevold at tænke paa Go thersgades Mølle, der
brændte ned, uden at Brandvæsenet mærkede noget
til det hele, før det var forbi, hvilket har givet Anled
ning til en humoristisk Fortælling »Da Gotbersgadens
Mølle brændte —«, hvori Fortælleren stadigvæk bliver
afbrudt, saa at han aldrig faar Lejlighed til at gøre
Rede for, hvorfor og hvorledes den brændte.
Det kan maaske derfor være morsomt at meddele,
at meget gamle Folk endnu kan berette, at det skete
en Lørdag Aften, som Møllerens Datter skulde kon
firmeres
0111
Søndagen; hendes Tøj skulde stryges;
men man passede ikke paa med Jernene; der gik Ild
i Tøjet, og Møllen brændte.
Hunæus’
berømte Billede fra Volden imod Øst Store
Bededagsaften med Protrætterne af Prins
Ferdinand
og Prinsesse
Caroline, Chr. Winther
o. il. andre hænger
jo nu paa Kunstmuseet, og dets Historie er morsom
derved, at den Dame, der er fremstillet spadserende
med den jødiske Agent
Philipson
under Armen, en
Mand, der just ikke var bekendt for sine Dyders Skyld,
ikke havde faaet sin Gemals Tilladelse til at lade sig
afbilde med ham, hvorfor han blev saa rasende paa
Kunstneren, at han — købte Billedet.
Men at der ogsaa fandtes et levende, maaske mere
folkelig præget Liv paa Nørrevold St. Bededags Af
ten, derom vidner et langt meie ukendt, men lige saa
fornøjeligt Arbejde af
Bernhard Olsen
fra 1868, som
her er gengivet.
Men gemte de gamle Volde paa Minder om Livet
paa dem og Kampen om dem og fra dem, saa havde
de i — ja, det lyder maaske som en daarlig Brander!