158 / 379
154
Flok til den anden, for at holde Trøste- og Opmun
tringstaler, som kun faa brød sig om at høre paa.
Paa mange Steder havde hele Kompagnier stillet
Geværerne i Pyramider og laa gruppevis omkring
Brødkoner og Brændevinssælgersker, medens Kam
merater fra andre Vaabenarter halvberusede spankede,
syngende og støjende, Arm i Arm, om iblandt dem.
Og udenom og imellem de bevæbnede med deres i So
len blinkende Yaaben mylrede det af Mænd, Fruen
timmer og Børn, som dels besøgte deres Venner og
beslægtede, dels beg'abede dette til alle Kanter ud
bredte nye og overordentlige Røre.
Fra Rosenborg bevægede Mængden sig ud mod
Toldboden; man kunde fra de dækkede Bastioner her
følge en fire Timers heftig Kamp, da danske. Kanon-
baade forsøgte at faa Bugt med et af Englænderne
nyanlagt Batteri ved Svanemøllen; saa stirrede man
pludselig paa den engelske. Flaades Masteskov, der
tonede frem i det fjerne; alt blev stille, til Bombarde
mentet faa Dage efter tordnede sin Død over de sorg
løse Københavnere derinde paa Volden fra Nørreport
til Øster. Saa lidt var vi forberedt — den Gang!
— Under Belejringen af Svenskerne i 1658—59 var
Nørrevold ikke den mest udsatte Del; det var ogsaa
derfor, at vi til Nørrevold kan henføre Hovedscenen
fra den bevægede Juleaften 1658, da Borgerne midt
under Julenadveren kaldtes til Volds, men det senere
viste sig at være blind Allarm, saa at Kvinderne kunde
bringe deres Ægtemænd Maden derop, saaledes som
vi kender Beskrivelsen fra
Vallensbæk
:
»Paa V o ld e n ædis A fte n sm a d
paa Juleaften , o, h v o r glad.
M ed fu ld godt M o d , m ed 01 og V in
enhver der d rikker Skaalen sin«;
men da alle var draget hjem i den iskolde Vinternat,
var dette Sted ogsaa det, hvor Vagtblussene holdtes
mindst ved Lige, og derfor kunde det hænde, at man