DetGamleKøbenhavn

152

»Københavnske Minder« de gamle Volde med deres

Tilbehør et taknemligt Nik, naar han begynder i føl

gende Optakt:

»O, I grønne B astioner,

h v o r den unge M a rtsv io l

stod ved Siden af K a n o n e r

i den friske Morgensol«,

og hans Blik iler fra Volden baade indad mod:

»de m atbelyste H jo rn e r

h v o r m in uerfarne Sjæ l

m angen S kønhed un d e r K y s e n

kigged ved en Lygtepæ l«

og udad:

»Nørrefælled, h v o r du ryster,

^Sælgekoner staar fo r S k u d ;

stort i H o lg e r D anskes B rille r

tog sig K o ng en s L iv k o rp s ud.

Præ gtig steg m in h v id e D rage,

h ø jt m od Blæ sten stod den fast,«

og han mindes

Ja n itsch arm u sik ved V a g ten !

A k , som denne A m m e her

tysser paa sin G lu t m ed R a n g le n ,

støj ed du for F o lk e t der.«

Ogsaa i urolige Tider, hvor

Frederik den Sjettes

nitscharmusik ikke har den samme dyssende Virk

ning som i

Aarestrups

Barndom, kan vi se afveks

lende Billeder fra den gamle Vold, næsten altid be

gyndende fra Nørreport.

Overskou

mindes de bevæ

gede Dage i 1807, da Volden var bedækket med en

uhyre Menneskevrimmel. Vægterne havde deres gule

Kobbel om Livet eller spadserede i Vægterkjolen med

Kone og Børn; Borgerskabet, som Borgervæbningen

kaldtes, gik i et eller andet Stykke af Uniformen eller

med den opkrampede Militærhat til den sædvanlige