164 / 379
160
vold ud for Larslejstræde stødte paa meget vel ved
ligeholdte Levninger af det saakaldte Hanetaarn, mid
delalderligt romantiske som de var, især naar man saa
dem i Maaneskin -—- skønnere Syn har vi kun haft i
København af Marmorkirken, inden det lykkedes
Tietgen
at faa den færdig — , rev man dem brutalt ned
og anbragte til »Minde« derom en Rundkreds af Sten
i Brolægningen, som faar den mindre vel instruerede
Store B ededagsaften p aa V olden ved N ø rrep o rt. 1868.
E fte r T e g n in g af B e rn h . Olsen.
Beskuer til at tro, at der egentlig her findes en Aab-
ning til et af de Rør, der takket være
Ambts
Snille
gjorde vor By til maaske den bedst kloak-forsynede i
Evropa.
Og dog var Hanetaarnet foruden at være smukt til
lige et Minde fra Dronning
Philippas
Tid, da vi sloges
derfra mod vore Fjender, og det fik senere en fornyet
Berømmelse derved, at — ved et mærkværdigt Sam
mentræf af Lydlighed •—-
Hahns
Bastion laa her i
1659. Man kan mene om denne Eventyrer,
Frederik
den Tredies
og
Christian den Femtes
Yndlingshofsnog,