DetGamleKøbenhavn

166

kaldte Blaagaard. sikkert nydt godt af i rigt Maal.

For øvrigt var han god mod sine Bønder og kom godt

ud af det rned sin Bioder, Kongen, der regnede ham

for en stor Ubetydelighed, som var fuldstændig i Lom

men paa sin Hofmester, den senere Ministe1

Carl Adolf

Piessen

, og det i den Grad, at Kongen en Gang i Spøg

sagde: »Der kommer

Prins Pless

med min Broder

Carl.«

Hoffet, der førtes paa Blaagaard, og hvortil Prinsens

Søster

Sophie Hedevig

, en meget strængt pietistisk

Dame, sluttede sig, var ganske vist lille, men yderst

fornemt og tilbagetrukkent. Prinsen havde 47 Per

soner til sin Opvartning, Prinsessen 23, og der spistes

paa Sølv.

Skønt Prins

Carl

var en af Naturen godmodig Mand,

lod han sig dog af sin Søster, der havde meget strænge

Principper, ophidse i den Grad imod Kong

Frederik,

fordi denne havde taget

Anna Sophie Reventlow

til

Dronning, at han brød med Hoffet og forlod Blaa

gaard sammen med Søsteren for sammen med hende

og den uundværlige Piessen at føre Hus fjernt fra

Hovedstaden paa sit Gods Vemmetofte. Siden lod

han sig dog, svag af Karakter, som han var, forsone med

Kongen og

Anna Sophie

og nedlod sig endda til at staa

Fadder ti1et af hendes Børn med Kongen. Ved sin Død

i 1729 havde han testamenteret

Sophie Hedevig

Blaa

gaard.

Medens denne Gaard var i Kongens Søskendes Eje,

indtraf der i 1716 en Begivenhed, der vakte stort Børe

i København;

Czar Peter den Store,

der havde lovet

Danmark Hjælp mod

Karl den Tolvte,

kom med Cza-

rina, den senere

Katharina den Første,

til København

og lagde 20,000 Bussere paa Hveen og 4000 udenfor

Nørreport. Glæden over denne Hjælp var noget blan

det hos Frederik den Fjerde. For det første stolede

Kongen ikke paa Czaren over en Dørtærskel; blot en

Smule Medvind for Svenskerne vilde hurtig kunne

vende dennes Sind imod Danmark, saa at han i Stedet

for at hjælpe Kong Frederik mod Kong Karl i Skaane