172
langt, vendte de angergivne og mismodige med den
tomme Gryde tilbage.
At han her i København kom i Tjeneste hos den
i de Dage saa navnkundige Købmand
Severin,
véd
jeg af, hvad jeg mindes at have hørt ham selv for
tælle, at denne hans Husbond engang, han skulde
staa Fadder, sendte ham ud at hente sig en Vogn,
og at han nu i sin jydske Enfoldighed kom hjem
med en af de Arbejdsvogne, der holdt ved Stranden,
uden at gøre sig den ringeste Forestilling om, det
maatte være en anden Art Vogn, som her gjordes
fornøden. Om hans videre Opkomst véd jeg intet,
uden at hans fornemste Handel var med ostindiske
og kinesiske Varer, og at hans forstandige, huslige,
driftige, ædle og gudfrygtige Hustru, der evig vil
blive mig et uovertruffet Ideal af en af de Dages
Dannekvinder, sikkerlig ikke mindre end han selv
bidrog til at drage Guds Velsignelse ned over deres
Hus, og holde den fast dertil.«
Denne jydske »Uldbonde«, som hans Uvenner,
da han var naaet til Velmagt, yndede haanligt at
kalde ham, bar sikkert været en hyggelig og god
Patriark i sin Slægt; han har aldrig ekstravageret,
men levet sit solide borgerlige Liv i Gemytlighed.
Herom vidner
Rahbek,
naar han fortæller om sine
Forældres muntre Selskabsliv, hvor der samledes en
fornøjelig Kreds om dem i samme glade Stemning;
især kom gamle
Knud Lyne,
der efter Dagens Møje
og Byrde nok gad forslaa Aftenen i et godt Lag og
ved et godt Glas Vin.
Lyne
havde to aarlige Højtideligheder, nemlig een
Gang om Vinteren at komme paa Komedie og een
Gang om Sommeren til Skoven, o: til Kilden.
Til Komedien tog han en hel Loge og inviterede
de nærmeste Omgangsvenner med, som da efter Fore
stillingen, der var tidligt forbi, fulgte med hjem »paa
et Stykke Smørrebrød«. Naar saa det var fortæret,
drak man Punch, og naar de lidt fjernere Gæster var