207 / 379
203
mindes, naar vi dvæler ved Assistens Kirkegaard og
dens Minder.
Johan Samuel Augustin
var født i en gammel eider-
frisisk Familie i Oldenswort i 1715 og døde 1785 i
København. Han var en meget stor Bogelsker og
Samler, selv astronomisk Forfatter og en virksom Del
tager i Clemens berømte Kobberstikudgave af »Peder
Paars«. Han kom i 1750 ind i Krigskancelliet og be
skæftigede sig i øvrigt saa meget med Astronomi, at
han, navnlig paa Grund af sine Skrifter om Tycho
Brahe, blev Medlem af Videnskabernes Selskab. Han
var en velstaaende og meget godgørende Mand, der
døde ugift d. 26. April 1785 som Etatsraad, og han
vakte det datidige demokratisk sindede Københavns
Begejstring ved sin Beslutning om stik mod alminde
lig Skik at lade sig begrave paa Assistens Kirkegaard.
Han efterlod sig en stor Bogsamling; i Kataloget over
den findes hans Portræt.
Naar
Nyerup
saa skønt talte om det fredlyste Sted,
Assistens Kirkegaard var, saa passer det nu ikke helt.
Der findes adskillige Beretninger om Gravrøverier der
ude, endda af ret alvorlig Art, og det er jo fortalt
mange Gange, hvorledes den mindre besiddende Klasse
af Københavns Borgere, der ikke havde Raad til at
tage i Skoven, drog med Børn og Madkurve til Kirke-
gaardene, bredte en Dug over Ligstenen og havde
det hyggeligt, medens Graveren serverede Vand paa
Maskine og andre Forfriskninger; først i 1813 blev
det ved Anordning forbudt Graverne at udskænke
Spiritus paa Kirkegaardene. Det lyder utroligt, men
er ikke des mindre fuldstændig rigtigt.
At Assistens Kirkegaard er rigere paa skønne Mo
numenter end nogen anden her i Byen, ligger jo alle
rede deri, at det er den ældste og i lange Tider største;
men det vilde være altfor vidtløftigt her at gaa i
Detailler.
Men inden vi forlader Kirkegaarden, maa vi et
Øjeblik dvæle ved dens eneste mærkelige Bygning,