203 / 379
199
Snes Aar senere opført et Bindingsværks Kapel, der
dog var meget lille og kun benyttedes til Ligprædi
kener. Men i 1624—28 blev der, da Frue Kirkegaard
var for lille, opført et større Kapel for denne Kirkes
Midler; det havde baade Taarne og Spir og fik sin
Altertavle fra selve Frue Kirke, hvorfra der ogsaa
flyttedes en overflødig Prædikestol derud. De Sager
havde man jo trods Reformationstiden Billedstorm
endnu en Del til overs af i Frue Kirke fra dens katol
ske Dage.
Men da Svenskerne begyndte deres Belejring i 1659,
raseredes alt, hvad der var i Forstæderne uden Volds,
af os, inden de kom; og da sank ogsaa Nørrebros
første Kirke med Spir og Taarn, Altertavle og Præ
dikestol i Grus for Ildens Magt; og ingen af Forstæ
derne fik mere nogen Kirke, før Nørrebro fik sin St.
Johannes Kirke, som opførtes nøjagtig 200 Aar efter,
at den første Nørrebros Assistens-Kirkegaard, for
svandt.
Der var imidlertid ikke Tvivl om, at alle de inden
bys Kirkegaarde med tilhørende Assistens-Kirke-
gaarde, hvoraf man efterhaanden havde faaet hele
otte, maatte nedlægges; foruden de to omtalte i Lan
demærket og Fiolstræde kan nævnes: Nicolaj Kirkes
mellem Borgergade og St. Kongensgade, IJelliggei-
stes paa Gammelmønt, St. Petris i Larslejstræde, Var
tovs og Vajsenhusets paa Halmtorvet, Frelserens
Kirkes og Børnehusets, begge i St. Annægade paa
Christianshavn. Som man vil se, laa de alle i Byens
elendigste og fattigste Kvarterer. Det var ogsaa de
»billige Lig«, der blev jordsat her, og det blev til at
begynde med ogsaa Assistens-Kirkegaards Ulykke, da
man i 1760 samlede alle disse Reservekirkegaarde paa
eet Sted, udenfor Nørreport, hvor den ligger den Dag
i Dag, at det var og blev betragtet som de Fattiges
Kirkegaard, hvor ordentlige Folk ikke kunde lade sig
begrave.
Der var Masser af Vanskeligheder at overvinde,