204 / 379
200
først og fremmest fra Kirkebestyrelserne selv. De op
dagede nemlig, at de mistede Indtægter ved, at Ligene
ikke førtes til deres egne Kirkegaarde eller deres pri
vate Assistens, men til den fælles udenfor Nørreport,
og derfor holdt de fast ved den »papistiske« Slendrian
med at jorde Folk i eller ved Kirken.
Det slap man dog i Aarenes Løb over derved, at
Assistens Kirkegaard maatte yde et vist Afdrag til de
forskellige Kirkebestyrelser for Lig, der ifølge de
gamle Regler burde være tilfaldet den ene eller den
anden Kirke; med andre Ord, det var et Slags »Sogne-
baand«, Liget løste for at komme »paa Assistens«.
Hertil kom derefter de nye og slet ikke ringere Van
skeligheder,, der laa i, hvorledes man skulde fastsætte
Prisen for hvert Lig. Fra gammel Tid kostede et stort
Lig en halv Snes Rigsdaler, de mindre det halve. Men
man opdagede nu, at det gamle Ord: »foragte skal
man just ej de smaa, naar de tit, hvor ej de store
kan naa« passede glimrende netop paa Forholdene
her, fordi det tit var netop de smaa Lig, der efterlod
sig rigeligst med Penge men slap billigere til det sidste
Hvilested end de store.
Saa fandt man paa en ny og langt bedre Udvej,
takket være den Omstændighed, at Assistens Kirke
gaard laa saa langt borte, at Studenter-Ligbærerne ikke
kunde orke at bære Liget saa langt, saa dette maatte
køres. Ligvognene var alle af forskellig Art, som de,
skønt Døden jo er lige for os alle, er den Dag i Dag.
Man værdsatte altsaa Ligenes Ydeevne efter Lig
vognens Elegance, og saa fik man fastsat siden det
Herrens Aar 1798, at de Lig, der udførtes i den bedste
Ligvogn til 20 Rdl., til Hovedkirken inde i Byen skulde
svare 4 Rdl,, de, der kom i Vogn til 10 Rdl., stod i 3
Rdl.’s Afgift; var Vognen til 8 eller 5 Rdl., slap man
med 2 Rdl.; men for Lig, som udførtes i ringere Lig
vogne, betaltes der som tidligere kun 1 Rdl. 2 Mark.
Det var nu imidlertid bestandig ikke fint at komme
paa Assistens.
Rasmus Nyerup
raser ganske vist over,