205 / 379
201
at
Wiedewelts
prægtige Gravmonumenter stadig an
bringes inde i Kirker og Kapeller. Han siger: »De an
sete Wiedeweltske skønne Gravminder har alle en
Hovedfejl, men en Fejl, som er Tidernes og ikke Me
sterens. Det er i Kunstværkernes Lokale, Fejlen lig
ger. De er indsatte i Hvælvinger, Udbygninger og
Kapeller i de af uformelige og stygge Stenmasser
indesluttede Rum, hvor de af saa mange begravnes
Lig opstigende mephitiske Dunster (dette Udtryk
stammer fra, at Mephitis var Oldtidens »Gudinde for
Stank«, hvilket igen vil sige den Gudinde, der beskyt
tede Menneskene
imod
skadelige Uddunstninger) for
gifter Luften. De staar der hen enten usete eller ube
mærkede i Kapeller under Gravernes Laas og Lukke,
eller i Kirkerne selv alene til Skue for ørkesløse Fad
deres flygtige Øjekast. Navnet Begravelses-Monu
menter fortjener de i dobbelt Henseende, da det
baade er Monumentet, som begraves og hengemmes
i Afkroge, og de tillige begraver og udelukker den Af
dødes Minde, som de skulde tjene til at vedligeholde.«
Han anbefaler først og fremmest som Begravelses
pladser: Assistens-Kirkegaardene ved Solitude uden
Nørreport tillige med de samme Steds beliggende St.
Hans Hospitals Kirkegaard og Jødernes Kirkegaard;
udenfor Østerport Skibskirkegaarden, Soldaterkirke-
gaarden og Almindeligt Hospitals Kirkegaard; uden
for Amagerport Frelserens Kirkegaard.
Men dog var der lang Vej igen, inden man naaede
saa vidt; endnu i Koleraaret 1853 jordedes en Mængde
Lig paa de Christianshavn ske Kirkegaarde, indtil Po
litidirektøren forbød det den 28. Juli s. A.; ellers var
det allerede 1805 forbudt at begrave Folk i Kirker*);
men der skulde alligevel en særlig Begivenhed til
for at faa Folk til at være bekendt at lade sig jorde
*) I Aaret 1900 jordedes undtagelsesvis et Lig paa en Kirke
gaard i den gamle B y — nemlig
J. P . E . Hartmanns
ved Garni
sonskirken.