215 / 379
211
Derimod var der en Del Forlystelseshaver, der mest
tjente som Udflugtssteder for det bredere køben
havnske Publikum; der var almindelig jævn Be
værtning med Vand paa Maskine og Keglebane, og
fra Begyndelsen af det nittende Aarhundrede kom der
særlig paa Nørrebro en ny Forlystelse til, om hvilken
Werlauff
siger, at den vakte stormende Jubel i Byen;
det var en fra Rusland indført mærkelig Indretning,
man aldrig havde set før herhjemme; man studser nu
til Dags ved at høre, at det besynderlige Instrument
slet og ret var en Svinggynge. I Bladene for 1804
klager Tidens uundgaaelige Moralister over, at der
hersker et sandt Gyngeraseri i Byen, og at ellers for
nuftige og adstadige Borgere spilder deres kostbare
Tid og Penge paa at gaa i Gyngen paa Nørrebro. Det
gaar saa vidt, at man i sædelig Forargelse over denne
unyttige Anvendelse af sin Tid foreslaar, at der læg
ges ikke blot en alvorlig Afgift paa »Gynge-høvdingen«,
men at det gyngende Publikum skal give en Art For
lystelsesskat for hver Tur. Der udspinder sig herover
en Strid mellem de gynge-lystne og de gnavne, der
ender med den fornøjelig-sindede Parts Sejr, saa at
Nørrebro faar Lov til at beholde sine Gynger.
Det vilde ogsaa have været Synd at berøve den dem;
thi idelig kun at stikke Næsen til Ruden for at se paa
Ligtog kunde godt gøre en hel Befolkning hypokonder,
og mange andre Adspredelser var der ikke, selv om
Forlystelsesstedet »Store Ravnsborg« — hvor den af
de besøgende saa yndede tamme Ravn aarlig fornye
des, uden at Publikum anede, at det var en ny, da
Ravnenes Ansigtstræk i Almindelighed i menneske
lige Øjne er temmelig ens — af og til overraskede »det
højstærede« med et Kunstfyrværkeri, som da i 1804
Pierre Magito,
der var Indehaver af den betroede
Stilling som Kunstfyrværker hos Hs. kongelige Højhed
Prins
Ludvig Ferdinand
af Preussen, brændte nogle
»meget begejstrende« Luftskuespil af derude.
Paa Store Ravnsborg havde et af Byens mest an-
14
*