221 / 379
217
dende Hjerte, lian sagde Marie Hansen Farvel; for
han var da allerede stærkt optaget af sin Kærlighed
til
Julie Werliin,
født
Lyithans
, der senere blev hans
Hustru.
Ad Jødevejen, der nu hedder Møllegade, kom man
til den endnu eksisterende Mosaiske Kirkegaard, Mer
er anlagt allerede 1694, og som har et ganske ejendom
meligt Præg derigennem, at alle de store flade Grav
sten, der bærer sære hebraiske Indskrifter, vender
imod Øst, altsaa mod Jerusalem. At vi allerede saa
tidlig har haft en særlig Jødekirkegaard, taler egentlig
den danske Nation til Ære; thi selv om Jøderne til at
begynde med ikke var særlig ansete, var de dog ikke
som i andre Lande, hvorom
Baggesen
jo f. Eks. taler
i »Jødegaden i Frankfurt« i »Labyrinten«, henvist til
særlige Kvarterer af Byen.
Lige overfor Jødevejen, paa Nørrebrogade, boede
i lange Tider, lige til han fik Fribolig paa Frederiks
berg Slot, en højst mærkelig Figur, nemlig
Israel Sa~
lomon Levin,
den saakaldte »Sproglevin«, der var født
1810 og døde 1883.
Ved sit mærkelige Ydre var han kendt af hver Mand
i Byen, men næsten endnu mere kendt var han ved
sin højst besynderlige offentlige Optræden. En dygtig
Sprogforsker var han; hans »Dansk Lyd- og Køns
lære« og øvrige Afhandlinger over vort Sprog er aner
kendte som meget betydelige videnskabelige Arbejder;
men ifølge hele sin koleriske Karakter var han slet
ikke til at arbejde sammen med.
Kendt var hans Hidsighed og Modsigelsestrang al
lerede fra Studenterforeningen, hvor han ikke lod
nogen Generalforsamling gaa uden at opponere, og
hvor Ankeprotokollerne svømmede over af hans Kla
ger. Men ogsaa i Dagbladene stødte man stadig paa
hans Kværulantartikler, der altid var vel skrevne,.