221
er blevet til, er det nødvendigt at gaa tilbage saa
langt som til selve Roskilde-Bispernes Dage, da Byen
var lille, og da den maatte liave et Opland omkring
sig for engang at kunne udvide sig. Søerne dannede
da et naturligt Skel om Staden, men de var vel næppe
dengang andet og mere end Mosedrag med en Masse
Siv. Peblingesøen og Sortedamssøen gik i eet, og
Vejen ud fra Nørreport gik rimeligvis mellem Peblinge-
Koleralejren paa Nørre Fælled.
søen ogx^t. Jørgens Sø (Peblingedammen hed det hele
da), og Middelalderens »Nørrebrogade« gik sikkert
langs Ladegaardsaaen. St. Jørgens Sø var et lille Vand
hul med Afløb i Rosenaaen, og saa fortabte man sig
i Enge og Pløjemarker; det var disse Marker, der var
fælles eller Fælleder for Byens Beboere, deres By
marker og Orer.
Om saa Nørrefælled har tilhørt Landsbyen Serrids-
lev, der snart slugtes af København og laa mellem
Jagtvejen, Rørsøen, Lygtevejen og Strandvejen, eller
den har været Bispe- og Kongseje, derom er de lærde