227
vel nok søges dels i den akademiske Nationallibe-
ralismes Aandsaristokrati, der saa ned paa alt, hvad
»der steg fra Dybet«, dels i, at Studenterne allerede
i mange Aar inden Døre dels paa Regensen dels i
deres Foreninger, havde kendt Revuegenren saavel i
Plougs
»Atellaner« som i
Hostrups
(Jens Kristrups
)
smaa spøgefulde Aftenunderholdninger og vel næsten
mest i
Helms
og
Ottos
fornøjelige aktuelle Viser ved
Lørdagssoldene.
Den første Spire til den virkelige Sommerrevue
finder vi dog først midt i Halvfjerdserne paa Mor
skabsteatret paa Frederiksberg, hvor »Rejsen til Maa-
nen« i 1876 gjorde stormende Lykke med de den
gang unge, senere saa kendte Kræfter som
Elisabeth
Jørgensen
(senere Elisabeth Christensen), »Tykke
Anna«, senere
Anna Christensen,
og Fru
Witzleben
(Spindesiden har øjensynlig ikke lidt af Kødmangel!)
samt
Fr. Christensen.
Rigtig Fart tog det dog først, da
Wilh. Petersen,
den nu saa folkekære
Peter Wilh.,
i Begyndelsen af
Firserne overtog Ledelsen af Sommerrevuerne. Han
spillede selv i 1883 — vistnok for eneste Gang i sit
Liv — Hovedrollen i Revuen, der hed »Schweitze-
rens Kurér«, hvis Titel var en Omskrivning af »Kej
serens Kurér«, der samtidig gjorde stormende Lykke
paa Casino. Heri optraadte for første Gang Frk.
Con
stance Braunstein,
den senere Fru
Ferdinand Ras
mussen.
I Sommeren 1884 rykkede
Peter Wilh.
ind i en Træ-
cirkus i Tivoli, og hertil havde han stiftet det første
Revueforfatterfirma — det er for Resten mærkeligt,
at Revuerne næsten altid er skrevne ikke af en En
keltmand, men af et Firma — ; det bestod af ham
selv,
Poul Marcussen
og den uforlignelige Folketeater-
Skuespiller
Carl Wulff.
Revuen hed: »Det København,
der kommer.«
Musikken bestod mest af de mest kendte og nye
ste fahrbachske Melodier, og da Tivoli bakkede, drog
15
*