232 / 379
228
Peter Wilh.
paa Tournée med den i Provinsen, der
saaledes første Gang fik en Københavner-Revue at se.
Denne Tournée var mærkværdig i to Henseender:
Peter Wilh.
dirigerede selv sit Orkester, og da han
manglede en brugbar mandlig Kraft, indvarslede han
til Prøve enhver, der mente sig i Besiddelse af sceniske *
Evner. Der meldte sig mange; men til alles udelte
Forfærdelse valgte han en ung Urtekræmmersvend af
den zünftigste Københavner-Stil; han havde »skæve
Ben, umulige Hænder og et gyseligt Organ«, syntes
de øvrige Skuespillere; men
Peter Wilh.
havde dog
set rigtigt; thi Manden var ingen ringere end Revu-
ernes nu ubestridte Herre og Mester:
Frederik Jensen.
Han havde forøvrigt optraadt nogle Aar forinden i
Provinsen.
Det var dog først, da han i 1892 kom til Nørre
bros Teater, at han vandt sit store Navn; kun een
eneste har i alle de svundne Aar gjort ham Første
rangen stridig derude; det var den ganske uimod-
staaeligt geniale
Gerner,
der desværre døde altfor tid
ligt. Det kan vel næppe fornærme
Frederik Jensen
at sige, at
Gerner
overgik ham i impulsiv Komik,
hvorimod han manglede noget af
Frederik Jensens
friske og umiddelbare Københavnerhumør.
Aaret efter, i 1885, vilde
Peter Wilh.
fortsætte sin
Sukces i Tivoli, og han havde for at styrke sit Per
sonale engageret
Ferdinand Schmidt
og en i sin Tid
meget omtalt Stationsforstander
Knutzen
fra Laven
Station, der havde aflagt Prøve for Kammerherre
Fallesen
paa det kgl. Teater og derefter skrevet en
meget omstridt Pjece mod Kammerherren. Ikke des
mindre blev denne Revue, skønt den brovtede med
sin »Gøren og Laven« og skulde være knutzende mor
som, den eneste, der nogensinde har gjort Fiasko,
skønt vore Anmeldere hvert Aar forsikrer, at den i
Aar ikke er nær saa god som den i Fjor. Sagen var vel
nok den, at de første Revuer egentlig talt kun byg
gede paa den gamle, ret vandede Studenterbrander-