DetGamleKøbenhavn

225

Som Sommerrevuernes Hjemsted par excellence

staar for alle glade Københavnere det i 1886 opførte

Nørrebros Theater

i Ravnsborggade, og som For

holdene har udviklet sig, har dette Synspunkt vel

ogsaa sin Berettigelse; men vi maa ikke tro, at Nørre

bros Theater er Revuernes Vugge.

Den er at søge andet Steds, og hvad man end vil

mene om den efemere Kunstarts Berettigelse, spiller

den og navnlig har den dog spillet en saa stor Rolle

i vort offentlige Liv, at det er forklarligt, at vi stand

ser et Øjeblik ved Nørrebros Kunsttempel og ser os

tilbage.

De første egentlige Revuer var i hele deres Til

skæring i nær Slægt med den heibergske Vaudeville,

og dette er i og for sig ikke saa besynderligt; thi

Hei-

berg

havde jo faaet sin Inspiration til den af ham

skabte Digtart under sit Ophold i Paris 1819—22,

hvor han saa de franske Vaudeviller, der netop var

og ikke var andet end Revuer over Døgnets Begi

venheder. Selv om

Heiberg

saa vidt muligt søgte at

løfte Vaudevillerne ud af det døgnflueagtige, undgaar

han det ikke helt. Et slaaende Eksempel paa, hvor

ledes

Heiberg

har taget det, man talte om i København,

med i sine Arbejder, saa at han ved senere Opførelser

maatte stikke andre Vers ind, har vi allerede i den

allerførste Vaudeville, »Kong Salomon og Jørgen Hat

temager«, der opførtes første Gang den 28. November

1825, midt under den græske Frihedskrig, der vendte

hele Evropas Øjne og Sympati med spændt Opmærk

somhed mod det lille tapre og underkuede Folk. I

Sangen ved Bollen lyder her et Vers:

»Hvad mener Hr. Baronen vel

om Grækernes Affærer?

Hvis Tyrken siaar ham rent ihjel,

det mig i H jertet skærer!

Knud Bokkenheuser: Det gamle København I.