226 / 379
222
uenige. Men Serridslev Kongsgaard laa i alt Fald paa
Nørrefælled.
Alt dette ligger imidlertid saa uendelig fjernt for
os; om Borgernes Øvelser paa Fælleden, især fra Nør
refælled til Vibenshus, er der talt her og andre Ste
der; det, som i vore moderne Tider giver Nørre
fælled dens Historie og Kolorit, knytter sig til vort
Socialdemokratis første Dage. Her er ikke Stedet til
at værdsætte Idéerne eller dømme Ret og Uret imel
lem. Det er kun de faktiske Oplysninger, vi maa søge,
og det er da let at konstatere, at det var Danmark,
der havde Æren af først i Skandinavien at bringe de
socialdemokratiske Idéer frem ad Teoriens V ej; det
var uretfærdigt, naar man staar paa Nørrefælled,
ikke at mindes de Mænd, der, mere eller mindre be
tydelige, bar Kampen for de moderne Idéer i de første
og sværeste Dage.
Den første, hvis Navn maa nævnes, var Pioneren
i den hele Bevægelse, den stille Videnskabsmand, der
fra sit Studereværelse spredte sine Idéer ud igennem
Pjecer og Smaaskrifter, og som, skønt han døde som
kun 26aarig, formaaede at slaa til Lyd paa sit saa
fint mærkende Instrument, at det gav Genklang over
Lande, og selv om Tonerne havde over en Snes Aar
behov for at samle sig i Eenklang, var det dog det,
Frederik Henrik Hennings Dreier
skrev i sine social
økonomiske Bøger i Begyndelsen af Halvtredserne,
der lagde Grund for alt det, der senere skabte det store
socialdemokratiske Parti her hjemme. Da Dreier i
1853 var oppe til sin medicinske Embedseksamen,
maatte han sætte sine socialøkonomiske Studier til
Side; han anede ikke, at han gennem dem havde lagt
Grund til noget, der fik næsten verdenshistorisk Be
tydning, saa lidt som han vidste, at en Overanstræn-
gelse midt under Eksamen skulde ramme ham med
et apoplektisk Tilfælde, der betød Døden for ham,
men ikke for hans Idéer. Han burde være Socialde
mokratiets martyrkronede Helgen; men se, om han