DetGamleKøbenhavn

220

Reberbane, der strakte sig fra Møllegade til hen imod

Jagtvejen, og paa dennes Grund opstod senere Mei-

nungsgade, Frederik den Syvendes Gade etc.

Mærkeligt nok er det alligevel, at denne lille inde-

klemte Kirkegaard skal være flankeret af den eneste

Smule Friluft, vi endnu har tilbage:

Nørre-

Bleg-

dams-Fællecl.

At skrive Fælledernes Historie fra Lersøen, Jagt

vejen og Holger Danskes Briller til Østerbrogade

vilde være at fylde en hel Bog med Stof. Men Nørre-

fælled er vel dog endnu den mest uberørte; dens

Nabo, Blegdamsfælleden, fik Lov at aflevere Areal

til Blegdamshospitalet, Rigshospitalet og Johannes

Kirke, og med al Respekt for det øvrige, det nye,

man vil lave ud af Fælledernes sørgelige Rester i Ret

ning af Park og lignende, saa har Nørrefælled dog

Æren af at bevare det mest oprindelige Præg, det

være sig nu fra Borgernes Tid, fra Bøllernes eller fra

Friluftens. Nørrefælled var ikke den største, man reg

ner den fo>’ 100 Tdr. Land; Østerfælled maalte kun

86 Tdr.; men Blegdamsfælleden, som strækker sit

Areal baade over Øster- og Nørrebro, maalte 151 Tdr.

Land; Vesterfælled var den største og naaede hele

193 Tdr. Land; men dertil kom saa alle Smaafælle-

derne som Kløvermarken, Brudesengen, Christians-

havns Fælled o. m. a., som omgav København, ikke

blot med udstrakte Græsmarker men ogsaa med Lun

ger, som den store stadig voksende By trængte til.

I vore Dages Fantasi lever Lersøbøllen Ferdinand

Eriksen og hans Elskede, den lille Karen Spidsmus,

endnu som Illustrationer til den Fælledpoesi, der hu

sedes ude hos Jomfru Græsmejer, til den fandt tryg

gere Ly indenfor Fængselets gæstfrie Mure.

For at forstaa, hvorledes Fællederne overhovedet