91 / 379
87
sang Viser om Sømændene i Klubberne; vi kender
alle
Todes
: »Vi Sømænd gør ej mange Ord«, ja helt op
til Det kgl. Tlieaters Brædder naaede Forherligelsen
i
P. A. Heibergs
»Chinafarerne«, som dog ikke foregaar
paa Christianshavn men paa og ved Toldboden.
Det var derfor ogsaa en af de Foranstaltninger,
der gjorde
Struensee
upopulær, at han lagde Told
paa The fra Kina. Der rejste sig et Ramaskrig. Det
var en unational Foranstaltning, og Købmændene
truede med at købe deres The i Gøteborg; Trykket
blev efterhaanden saa stærkt, at Regeringen maatte
give efter.
Og dog saa man med Ængstelse paa Kompagniets
Fremtid. Oktroien udløb i April 1772, og man ventede
sig ikke noget godt af Fornyelse, naar Struensee
skulde raade. Ingen kunde jo da vide, at han til den
Tid var en falden Storhed, der klædte Hjul og Stejle
paa Fælleden.
Nu blev det altsaa
Guldberg. Bernstorff
og ansete
Købmænd som
Ryberg
og
de Coninck,
der fik Kompag
niets Skæbne i deres Haand, og disse mente, at det
var rigtigst at give Handelen paa Bagindien fri og
lade Selskabet nøjes med Monopol paa Kinafarten;
men det syntes Selskabets Direktion ikke om, saa
Enden paa det hele blev, at det gamle Kompagni blev
ophævet og Oktroien blev givet til et helt nyt, der
akcepterede Regeringens Forslag. Imidlertid indtraad-
te alle' Interessenterne fra det gamle Selskab i det
nye, saa at det hele jo egentlig talt ikke betød saa
særlig meget, og stor Glæde vakte det hos det bredere
Lag, at Kompagniets Skibe stadig fik Lov at føre
Gjøs og Splitflag.
Men i Selskabets Indre var Freden forbi, en stor
Opposition rasede over, at man havde givet Slip paa
den ostindiske Handel, der dog var den, der oprin
delig var Grundlaget. Striden tilspidsedes, og det reg
nede ned over Byen med Pjecer pro et contra, og na
turligvis var saadanne Kampe ikke gavnlige for Sel