89 / 379
85
Kompagnis Bygninger«. Den ældste af dem, nærmest
Brogade, stammer fra 1738, den anden fra 1781. De
er opførte af mørkerøde Mursten med Pilastre, Ind
fatninger og Frontoner af graa Sandsten og er en Pryd
for Kvarteret og Gaden.
For at faa rigtig fat i disse Bygningers og Kom
pagniets Historie, maa vi tilbage til 1732, da man en
delig havde opgivet alle Forsøg paa at genrejse Det
ostindiske Kompagni. Den 12. April gav Kong
Christian
(l. VI.
det asiatiske store Privilegier og Eneret til al
Handel hinsides Det gode Haabs Forbjerg, desuden fik
det betydelige Toldlettelser. Man sendte til at begynde
med aarlig 2—3 Skibe til Ostindien og' Kina, og de
bragte Porcellæn, The, Krydderier, Silketøj, Damask
og andre fme Stoffer og endelig -—
Lommetørklæder
til
Danmark. Sin Plads, hvorfra Varerne solgtes ved
Auktion, fik Kompagniet straks ved Knippelsbro,
men den var ikke straks saa stor som nu. Det var med
Rette, at man til Symbol paa det Hus, man byggede
der, paa Frontonen anbragte Merkur og Neptun, der
holder Jordkloden imellem sig; thi Handelen voksede
og florerede saa stærkt, at det blev Mode for Damer
og Kavallerer af den fme Verden at spadsere ud til
Kompagniet for i dets »Kramkammer« at tage de
smukke Varer i Øjesyn.
Den med dette Handelsliv forbundne Trafik lagde
tidlig en Alen til Christianshavns Vækst. Man blev
nødt til at fylde mere og mere op ude i Strømmen,
og Strandgade, som før paa enkelte Undtagelser nær
havde været ubebygget paa Søsiden, blev paa denne
Maade rykket mere og mere »ind i Landet«. Nu laa
der: Vestindisk-guineisk Kompagnis Sukkerraffina
deri, Vestindisk Kompagnis Plads, Agent Bjørns
Kølhalingsplads og Md. Fabritius’ Plads (de to sidste
er nu Holms Plads), og Købmand Jan v. Ostens Plads
(nu Tyske Plads). Og bag ved Frederikskirkens (nu
Christianskirkens) Grund laa Land- og Søetatens La
boratorium, der endnu kaldes »Gamle Laboratorium«.