86 / 379
82
Holland og havde aabnet den kendte Vinstue »Dyr
køb« paa Hjørnet af Nørregade og Frue Kirkegaard.
Det var i de Tider en indbringende Forretning at
holde Vinstuer; disse gik, nye som de da var, hurtig
ind som et Led i det offentlige Liv, og det var ikke
alene, som Holberg siger i »Mascarade«, de gamle
Folk, som fandt Adspredelse der, nej, ogsaa Ung
dommen samledes paa Vinstuen omkring forskellige
Spil, og naar saa en af de da saa kendte Sælgekæl-
linger kom derned med den store Kurv paa Armen,
hvori de havde dejlige, friske Østers, som de solgte
for næsten ingenting — de var dengang en langt al
mindeligere Ret end nu — kan det nok være, at der
blev Liv.
Men en saadan Vinstuevært maatte ogsaa være en
alsidig Mand. Han skulde være berejst, kunne tale
flere Sprog og drikke tæt. E
11
af dem,
Ditlev Hansen,
der havde Vinstue paa den anden Side af Frue Kirke,
og altsaa var
Johan Lehns
Konkurrent, faar af en sam
tidig italiensk Diplomat den Ros, at »han taler Ita
liensk, er rød i Ansigtet, pukkelrygget, en god Kamme
rat, drikker tæt og holder meget af at prise Drik og
mindes Italiens Herligheder.«
Johan Lehn
lod sin Søn
Abraham
opdrage godt.
Han var først i Vinhandlerlære hos Faderen, rejste
saa til Udlandet i lang Tid, hvorefter han kom hjem
og overtog Dyrkøb. Her tjente han mange Penge,
saa at han i 1703 kunde bygge sin stolte Gaard paa
Christianshavn. Efterhaanden som hans Kapital vok
sede, gjorde han den frugtbringende paa forskellig
Maade. Som saa mange andre Storkøbmænd drev
han Rhederi i stor Maalestok, ja sejlede endogsaa
selv med til Indien. Han var ogsaa Direktør for Det
ostindiske Kompagni. Senere blev han tillige Raad-
mand i København.
Personlig har han ikke kendt Tordenskjold. Han
døde nemlig allerede i 1709; sin Søn har han heller
ikke kendt meget til, han var kun 8 Aar ved Faderens