DetGamleKøbenhavn

»Her kan jeg ikke forbigaa, at jeg jo og formelder

noget om den kunstrige og velbekendte Kgl. Maje

stæts Picter og Sculpter, Carl van Mandern, som re

siderer udi Kiøbenhavn, hos hvilken er med megen

stor Lyst og Forundring ikke alleneste mange livag

tige adskillige høj lovlige Konger og Potentater saa-

velsom og andre højædle og velbaarne berømmelige

Mænds Contrafejer og andet, som efter Anatomiæ-

Kunsten brugeligt er, men end og andet mere af

Rariteter og Antikviteter, som af hans høje Kunsts

udspekulerede Skarpsindighed gjort er; dets adskillig

mange Slags ikke jeg her beskrive kan, hvilket han

frivillig lader til Syne for hver Liebhaver, som det

begærer, og er det værd at se, hvilket fremmed Folk,

som noget underligt paa andre Steder set haver, dette

og ikke noksom love og berømme kan.«

Med andre Ord,

Carl v. Mandern

har fulgt sin Tids

mærkelige Lyst til at skabe Museum, og Rettesnoren

for, hvad han har villet tage med deri, har ikke været

et videnskabeligt Hensyn, men derimod Spørgsmaalet,

om vedkommende Genstand var »rar«, det vil sige

sjælden at faa fat i. Med sin efterhaanden store For

mue har han haft Evne og Adgang til at skaffe sig

saadanne Sager i langt rigere Maal end de Videnskabs-

mænd, især Anatomer, som i hine Dage skabte sig

lignende Samlinger.

Et saadant Museum har

Carl v. Mandern

næppe

nænnet at gemme paa altfor udsat et Sted, han har

nok dertil valgt en af sine grundmurede Ejendomme,

og der er derfor intet i Vejen for, at vi kan tænke

os, at han har anbragt det i nogle Værelser i Gaarden

i Strandgade, saa meget mere som hans Landsmænd,

Hollænderne, hvem han antagelig helst har villet vise

dem frem for, fremfor andre Bydele, foretrak Chri

stianshavn, der alle Dage har haft et hollandsk Præg

over sig med sine Kanaler, Træer og Skibe, naar de

logerede her i Byen.

Og imellem alle disse Hylder med de »rare« Sager