79 / 379
75
Eksempel. Han engagerede Hollændere som Skibs
førere, og med stor Ængstelse og Spænding afventede
man hvert Skibs Skæbne, og naar saa et Skib vendte
hjem med ny Beholdning, var der Glæde og Fest i
Cort Adelers Gaard i Strandgade; og der spiste man
godt; thi Admiralen var en »Feinschmecker«, der
endog havde drevet det saa vidt, at han i 1763 indret
tede et særligt hollandsk Køkken udenfor Byen i
Nærheden af Kongens Have, for at han kunde be
værtes lige saa godt, naar han var paa »Skovtur«
derude, som naar han befandt sig i sit Hjem.
Gaar vi til den næste Ejendom,
Nr. 20,
lægger vi
straks Mærke til de morsomme gamle Gibsrelieffer,
der pryder Facaden; ved nærmere Eftersyn vil man se,
at det er Vinhandlerskilte, og man tænker sig da
en gammel Vinstue som den, hvori
Tøger Reenberg
»vilde sige sit Farvel og lægges ned«. Af dem har der
været mange paa Christianshavn, og vi har jo ogsaa
fornylig fortalt, at Vinhandlerne ikke vilde taale, at
Apotekerne gjorde Indgreb i deres Næring. Derfor
vilde et Vintapperskilt, selv om det var gammelt,
ikke have noget særlig bemærkelsesværdigt ved sig,
hvis man ikke vidste, at denne Gaard er en af de mange,
Christian d. IV.s Hofmaler,
Carl van Mandern,
har ejet.
Man ved tillige, at det er ham, der har opsat Skil
tene, og ved første Øjekast studser man jo ved, at
en Hofmaler satte Vinskilte op. Vi maa da høre lidt
nærmere om denne mærkelige Mand!
Carl van Mandern
er en Type paa en Renæssance-
Kunstner, bred, kraftig, livslysten og alsidig. Det
kunde aldrig falde ham ind ensidig at kaste sig over
Kunsten. Han skulde leve, og han skulde leve højt
og godt, derfor søgte han alle de Kilder, han kunde
komme til for at skaffe sig Indtægter.
Han kom i Christian d. Fjerdes Tid herind fra
Delft i Holland for sammen med sin Moder at ind
drive nogle Penge, som man skyldte hans afdøde
Fader for vævede Tapeter. Han fik Pengene og blev