80 / 379
76
saa her i Landet, hvor han blev en udmærket Maler,
som Kongen havde god Brug for, saa god, at han
fritog ham for al borgerlig Tynge, naar han aarlig'
vilde male to Malerier, »saa gode, at vi dermed kunne
og ville nøjes«. Og hvad Faderen havde lovet, stad
fæstede
Frederik d. III.
Efterhaanden som v. Mandern tjente Penge, blev
han Ejer af forskellige Gaarde, saaledes nuværende
Nr. 15 og 54 paa Østergade, flere Gaarde i Store Kon
gensgade og endelig dette grundmurede Hus i Strand
gade.
Men
Carl v. Mandern
vilde ikke blot være Grund
ejer, han udnyttede sine Ejendomme. Han blev først
klar over, at han kunde have Indtægter af sine Sprog
kundskaber, og naar der kom fremmede fornemme Folk
til Byen, optraadte han som deres Fører, og for yder
ligere at have Hold paa dem gav han dem Logis i
sine Gaarde; vi ved saaledes, at den berømte Admiral
Obdam,
den svenske Resident
Duvall
, den hollandske
v
.
Amerongen
og selve
Cort Adeler
har hørt til hans
liggende Gæster. Medens Konen,
Marie
hed hun,
holdt Regnskaberne, kvitterede paa Regningerne og
passede Huset, drak
Carl v. Mandern
sine Gæster til.
Men naar han skulde det, var det baade billigst og
bedst, at han selv var Vinhandler. Derfor er det, at
Skiltene endnu pryder hans gamle Bo i Strandgade.
En højst ejendommelig Mand har han været,
talentfuld til det yderste, altid i Virksomhed. Han
arrangerede Optog og Balletter ved Hoffet, han de
korerede og digtede, og han samlede paa. kostbare
og sjældne Bøger.
Carl Bruun
citerer to Udtalelser af samtidige, som
giver et morsomt Billede af ham. Den første skyl
des den bekendte spanske Gesandt, Grev Rebolledo,
der kalder ham »Danmarks sindrige Apelles«, og siger,
at Naturen misunder ham hans Kunstfærdighed, og
Københavnerhistorikeren
Wolf
helliger ham et helt
Afsnit, hvori det hedder: