82 / 379
78
kan vi forestille os den travle Mand, hvad enten ban
har malet et »Kontrafej« eller digtet et af sine Vers
(der er bevaret et, der lovpriser et saa ophøjet Emne
som Snustobakken), eller han har tilrettelagt en Ud
flugt med sine fornemme Gæster, idet han har svunget
Bægeret, der fyldtes med Vin fra hans egen Vinstue.
Dagen for hans Død kan ikke bestemt angives;
men den maa antages at være indtruffet tidlig paa
Foraaret 1670, i alt Fald inden Maj. Hans dygtige
og myndige Hustru fortsatte hans Bedrift som Gæst
giver efter hans Død.
Man finder ikke let en rigere og ejendommeligere
Type fra Benæssancetiden end
Carl v. Mandern
, ej
heller en mere sympatetisk og fornøjelig. Derfor skal
vi mindes ham, naar vi passerer hans gamle Residens
i Strandgade 20, og den bør holdes i Hævd og Ære.
Se, da glimter det i Natten,
hør! de skyder jo!
hør igen! — Det er Kanoner.
Herren fri os veil
Vægter! Er det Svensken, som vil
skyde os ihjel? —
Vægt’ren er der alt til Rede,
svarer til sit N avn:
»Aa, det er blot
Fest hos Torden
skjold paa
Christianshavn!«
Der er Begkrans og Blus i den Gaard,
hvorfra Skuddene glimter og knalder;
Christianshavn dette Aar
sig en Rystelse faar,
fra Gesimserne Kalkstykker falder,
og i Ruderne rundt er der Skaar.
Ja,
i Abraham Lehns meget prægtige Gaard
er man ret som i Abrahams Skod; — -
Residensen laa nylig som død,
København fra de døde opstaar.