424 / 507
der disse til højre og venstre, strækkes klingen nede
ved tandroden og bliver igen vindskæv. Når en sådan
mishandlet savklinge herefter spændes stramt i sav
stillingen, har den fået en »slatten« forkant og lader
sig derfor ikke føre mere, men løber tilfældigt i træet.
Men desværre er skaden ikke slut hermed! Savklin
gen har nemlig nede ved tandroden fået småbuler,
skiftevis til højre og venstre, der herefter slæber på
i snittet, og gør føringen af saven tung. Man er derfor
tilbøjelig til at lægge saven særlig stærk ud, hvorved
alle de nævnte forhold forværres.
Vi har for nylig byttet os en splinterny savklinge
til, der kun har været udlagt en eneste gang, den er
dog herved blevet så vindskæv, at den ene ende dan
ner en vinkel på ca. 45° til den anden. Nu hænger
den i samlingen, -
virkelig en snedker værdig
- vi har
dog lovet ikke at forsyne den med navn og adresse.
Da vi nu har fået luft for det, der trykkede os,
skal det være os en sand fornøjelse at fortælle lidt
om, hvordan en snedker behandler sine håndsave,
når han har virkelig respekt og interesse for sit
værktøj
Når man køber en ny savklinge lægges den først
plan på disken for at se, om den eventuel skulle være
vindskæv. Dernæst bukkes begge ender sammen på
den, først til den ene, dernæst til den anden side, og
klingen skal da i begge tilfælde danne et regelmæssigt
cirkelslag, der viser, at hærdningen er ensartet hele
klingen igennem.
På en ny klinge kan udlægningen straks foretages,
og denne gøres da færdig med det samme ved en let
overfiling, for at skærene på tænderne igen kan blive
vandrette og skarpe. En gammel klinge må derimod
først rettes på tandspidserne, helst med en flad sletfil,
der gør arbejdet mere akkurat. Herefter files saven
igennem og uligestore og uligelange tænder rettes
samtidig, og først nu foretages udlægningen, hvor
efter denne ligesom den nye klinge gøres færdig ved
en let overfiling.
Ved den egentlige udlægning må kun den øverste
trediedel af tanden lægges ud, og dette arbejde gøres
så afgjort lettest og bedst med en stilbar læggetang -
hvoraf der findes flere gode, hensigtsmæssige og bil
lige eksemplarer i handelen. - Tænderne lægges altid
mindst mulig ud, fordi en grov udlægning giver en
tung savføring og gør styringen vanskelig. De sav
klinger, der er tyndslebne i ryggen, kan nøjes med en
svagere udlægning.
Filingen sker bedst i en klo, der er lige så lang
som selve savklingen, herved bliver filingen mere
ensartet, og man undgår de kedelige ujævnheder i
tandhøjden, der så let fremkommer ved gentagen fi-
ling af første og sidste tand for hver spænd i en smal
fileklo. Filekloen skal i overkanten spænde fast og
kompakt om klingen, så denne ikke »spiller« under
filingen. Savfilen, der ikke må være for grov, skal
ikke alene føres vinkelret, men også vandret over
klingen, fordi den mindste afvigelse herfra vil have
til følge, at klingen løber.
Der må aldrig trykkes på savfilen, og denne løftes
under tilbageføringen, da skæret ellers altfor hurtig
går af filen. Filingen foretages altid mod støddet,
det vil sige først foran, dernæst ovenpå tanden, fordi
den grat, der herved danner sig på tandspidsen, vil
sidde som et ganske lille forskær og give saven et langt
bedre bid. Files der i modsat retning, står graten lige
i vejret, og vil ved første savsnit lægge sig som en
lille dupsko over tandspidsen.
Tages disse få og selvfølgelige ting i betragtning,
vil man straks erkende det på savens stabile og lette
gang, ja selv lyden er en anden, velklingende og skæ
rende, i modsætning til den »døde« sav, der udlagt
med en skruetrækker, kun kan tvære sig igennem
træet.
Parallelsav til noter.
Stilbar efter samme system som nothøvlen. Skærer
noter fra 1,5 mm til 40 mm. Kan bruges som almin
delig gratsav ved at skrue den stilbare klinge og spind
lerne af. Klingerne er fastgjorte med skruer og er let
aftagelige, når filing er nødvendig. Fig. 1780.
Fig. 1780.
Kludderfiling.
Filing af saven sker jo ofte således, at den får lidt
og bliver lovet mere næste gang. Var det ikke et for
søg værd at prøve denne måde at file den på, blandt
kolleger kalder man det kludderfiling. Fig. 1781.
Den har mange fordele; saven skærer let og ube
sværet såvel på tværs som på langs, behøver ikke så
stor udlægning og ødelægger ikke så hurtigt skære
kassen. Som man ser på fig. 1, filer man vinkelret
over, men som vist på fig. 2 lidt skråt opad. Fig. 3
viser, hvordan tænderne ser ud, set fra enden af klin
gen, og fig. 4 viser klingen set fra tandkanten. Samme
filing kan anvendes på alle save, svejfsave, gratsave,
rygsave o.s.v. og giver et pænt glat snit. Tegningen
er jo stærkt overdimensioneret for at vise tændernes
52
821