Previous Page  424 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 424 / 507 Next Page
Page Background

der disse til højre og venstre, strækkes klingen nede

ved tandroden og bliver igen vindskæv. Når en sådan

mishandlet savklinge herefter spændes stramt i sav­

stillingen, har den fået en »slatten« forkant og lader

sig derfor ikke føre mere, men løber tilfældigt i træet.

Men desværre er skaden ikke slut hermed! Savklin­

gen har nemlig nede ved tandroden fået småbuler,

skiftevis til højre og venstre, der herefter slæber på

i snittet, og gør føringen af saven tung. Man er derfor

tilbøjelig til at lægge saven særlig stærk ud, hvorved

alle de nævnte forhold forværres.

Vi har for nylig byttet os en splinterny savklinge

til, der kun har været udlagt en eneste gang, den er

dog herved blevet så vindskæv, at den ene ende dan­

ner en vinkel på ca. 45° til den anden. Nu hænger

den i samlingen, -

virkelig en snedker værdig

- vi har

dog lovet ikke at forsyne den med navn og adresse.

Da vi nu har fået luft for det, der trykkede os,

skal det være os en sand fornøjelse at fortælle lidt

om, hvordan en snedker behandler sine håndsave,

når han har virkelig respekt og interesse for sit

værktøj

Når man køber en ny savklinge lægges den først

plan på disken for at se, om den eventuel skulle være

vindskæv. Dernæst bukkes begge ender sammen på

den, først til den ene, dernæst til den anden side, og

klingen skal da i begge tilfælde danne et regelmæssigt

cirkelslag, der viser, at hærdningen er ensartet hele

klingen igennem.

På en ny klinge kan udlægningen straks foretages,

og denne gøres da færdig med det samme ved en let

overfiling, for at skærene på tænderne igen kan blive

vandrette og skarpe. En gammel klinge må derimod

først rettes på tandspidserne, helst med en flad sletfil,

der gør arbejdet mere akkurat. Herefter files saven

igennem og uligestore og uligelange tænder rettes

samtidig, og først nu foretages udlægningen, hvor­

efter denne ligesom den nye klinge gøres færdig ved

en let overfiling.

Ved den egentlige udlægning må kun den øverste

trediedel af tanden lægges ud, og dette arbejde gøres

så afgjort lettest og bedst med en stilbar læggetang -

hvoraf der findes flere gode, hensigtsmæssige og bil­

lige eksemplarer i handelen. - Tænderne lægges altid

mindst mulig ud, fordi en grov udlægning giver en

tung savføring og gør styringen vanskelig. De sav­

klinger, der er tyndslebne i ryggen, kan nøjes med en

svagere udlægning.

Filingen sker bedst i en klo, der er lige så lang

som selve savklingen, herved bliver filingen mere

ensartet, og man undgår de kedelige ujævnheder i

tandhøjden, der så let fremkommer ved gentagen fi-

ling af første og sidste tand for hver spænd i en smal

fileklo. Filekloen skal i overkanten spænde fast og

kompakt om klingen, så denne ikke »spiller« under

filingen. Savfilen, der ikke må være for grov, skal

ikke alene føres vinkelret, men også vandret over

klingen, fordi den mindste afvigelse herfra vil have

til følge, at klingen løber.

Der må aldrig trykkes på savfilen, og denne løftes

under tilbageføringen, da skæret ellers altfor hurtig

går af filen. Filingen foretages altid mod støddet,

det vil sige først foran, dernæst ovenpå tanden, fordi

den grat, der herved danner sig på tandspidsen, vil

sidde som et ganske lille forskær og give saven et langt

bedre bid. Files der i modsat retning, står graten lige

i vejret, og vil ved første savsnit lægge sig som en

lille dupsko over tandspidsen.

Tages disse få og selvfølgelige ting i betragtning,

vil man straks erkende det på savens stabile og lette

gang, ja selv lyden er en anden, velklingende og skæ­

rende, i modsætning til den »døde« sav, der udlagt

med en skruetrækker, kun kan tvære sig igennem

træet.

Parallelsav til noter.

Stilbar efter samme system som nothøvlen. Skærer

noter fra 1,5 mm til 40 mm. Kan bruges som almin­

delig gratsav ved at skrue den stilbare klinge og spind­

lerne af. Klingerne er fastgjorte med skruer og er let

aftagelige, når filing er nødvendig. Fig. 1780.

Fig. 1780.

Kludderfiling.

Filing af saven sker jo ofte således, at den får lidt

og bliver lovet mere næste gang. Var det ikke et for­

søg værd at prøve denne måde at file den på, blandt

kolleger kalder man det kludderfiling. Fig. 1781.

Den har mange fordele; saven skærer let og ube­

sværet såvel på tværs som på langs, behøver ikke så

stor udlægning og ødelægger ikke så hurtigt skære­

kassen. Som man ser på fig. 1, filer man vinkelret

over, men som vist på fig. 2 lidt skråt opad. Fig. 3

viser, hvordan tænderne ser ud, set fra enden af klin­

gen, og fig. 4 viser klingen set fra tandkanten. Samme

filing kan anvendes på alle save, svejfsave, gratsave,

rygsave o.s.v. og giver et pænt glat snit. Tegningen

er jo stærkt overdimensioneret for at vise tændernes

52

821