420 / 507
Fig. 1773.
opnå en så bekvem og effektiv stilling som ved ru
bankhåndtaget, men de gamle snedkere passede deres
arbejde og skelede ikke til den side, hvor fidusma
gerne lavede deres krumspring. Hvorfor er de ameri
kanske jernhøvle aldrig slået an herhjemme? Den
mest iøjnefaldende fordel er nok de fuldendt udfor
mede håndgreb, dem lærer man at sætte pris på en
otte timers høvledag. Dernæst kommer den sikre gang
og indstilling, det afskrækkende negativ må så være
jernsålen. Denne bagdel bortelimineres imidlertid
nemt ved vanemæssig anvendelse af en paraffinblok,
og det er et gode, at jemsålen holder sig plan i årtier,
løvrigt ser man nu og da jernhøvle med påpløjede
slidbaner af pokkenholt. For vor skyld behøver fabri
kanterne dog ikke at gøre sig nogen ulejlighed i den
retning.
Nå, men der er altså kolleger, der ikke lider jern
klumperne. Hvad om man forsøgte med en bastard
- med jernhøvlens skikkelse og træhøvlens snedker
tække? C. L .’s pudshøvl er vel nok nuttet, vi har
en omtrent magen til, blot har den håndskåner,
tyndt jern og tynd klap samt stilbar spuns; men vi
bruger den mindre og mindre, fordi den falder så ube
kvemt i menneskehænder, og efter at vi har stiftet
bekendtskab med et eksemplar af ovennævnte blan
dede race, har vi fuldstændigt slået op med den for
historiske. Den ny er ikke nogen skønhedsåbenbaring.
- Snedkere af den gamle skole skutter sig og mumler
et velment »vorherrebevares« ved synet af den; men
på arbejdspladsen opfører den sig mønsterværdigt og
gør sit til, at hverdagen bliver mindre grå
Vi vedlægger et røntgenbillede af grimrianen og
håber inderligt, at det må blive snedkerstanden til
nytte. Kommentarer skulle ikke være nødvendige,
men vi skal gerne forsøge at give nogle oplysninger
om de indre dele. Fig. 1773.
Høvljernets bredde afhænger af den enkeltes smag,
men mon ikke 52 mm vil være at foretrække, vi har
i alt fald anvendt dette mål både ved den og ved en
nøjagtig tilsvarende kort rubank på 52 cm’s længde.
Jernets øverste ende er skåret vinkelret af lige ovenfor
hullet - hvorfor skal det være så langt? Den store
skrue til jernet er drejet af en 2" fransk ditto. Den
justeres med en topnøgle, før knappen sættes i, den
stilbare spuns er belagt med et jernbeslag med gevind
til bolten. Ved denne høvl - og i lige måde ved den
førnævnte ruhbank - slår man jernet baglæns ved at
banke ovenned på knappen, og det batter ikke min
dre end det gammeldags på bagenden, tværtimod!
Til slut et par borgerlige ord om slibning af høvl
jernene. Vi er nu på trettende år den lykkelige ejer
af en original jernpudshøvl. Den bliver på grund af
sin handighed og gode gang brugt til lidt af hvert, lige
fra pudsning af finér til stødning af gehringer. Da den
i sin tid blev sat i gang, mærkede vi klappens pla-
sering med en ridse i jernets overside, så vi til en
hver tid kunne kontrollere sliddet. Nu har vi slebet
40 mm bort ved dagligt brug, det bliver 3 mm om
året eller
V io o -
skriver en hundrededel millimeter om
dagen! Og vi kan roligt regne med gennemsnitligt 6
slibninger om ugen, som oftest mere. Dette skyldes
i første række, at vi aldrig rører æggen med andet
end oliestenen undtagen i svære tilfælde af skår, og
de forekommer sjældent ved rent møbelarbejde. Vi
har tynde jern over hele linien og sliber dem på en
roterende sten med faststillet anlæg til en vinkel på
26°, og kun så meget at æggen endnu lige står som en
fin, blank stribe. Derefter kan det udmærket gøres
skarpt en 3 -4 gange udelukkende ved finslibning, før
det igen skal hulslibes. Hvorfor slibe unødige mæng
der af de gode høvljern, når mindre kan gøre det?
Stilbar gratsav.
Som man ser af fig. 1774, er den ene klinge ind-
falset i blokken og fastgjort med 3 stk. nedsænkede
skruer, som må være fuldstændig glat med fladen på
klingen, da man jo er nødsaget til at bruge en liste som
anlæg for saven, når man skærer noten.
Fig. 1774. Stilbar gratsav med 2 klinger til udførelse af noter
i inventar eller lignende.
817