417 / 507
kravle rundt om forsålen og op gennem hullet igen.
Efter nogen tids kvaler hermed blev den forsynet med
en påloddet strimmel til spånskærm, og siden har
den været o.k.
Den flade fik snart en buet ledsager, også med en
smule overlængde, men med smalle jern, lavet ved
overslibning af et 45 mm stanleyjern, så hver part blev
19 mm, fastholdt med en travers fastholdt med 2
skruer; sålbuens radius er 35 mm, og
den
kan høvle
i dybe sænkninger i egetræ.
Hvis profilerne er helt tossede.
Møbelsnedkernes gode, henholdsvis onde ånd, arki
tekten, tegnede engang en samling vildskud af møbel
stel, hvor armene var svejfede både på den ene og den
anden led og til overmål var forsynet med en kehling,
der var hul på midten; ikke for at gøre den hverken
bedre, billigere eller lettere at fremstille, men udeluk
kende i den reelle hensigt at få den til at se dyr ud.
Sofaarmene kunne kun profileres på en fræser, der
var smidt omkuld, og her måtte de endda føres forbi
oven over spindelen fra venstre mod højre og delvis
på fri hånd! Egetræet var ikke som før sidste krig,
hvorimod fræseren nok var før den forrige. End ikke
den fødte maskinsnedker kan levere hæderligt arbejde
under disse forudsætninger, og der forelå et kæmpe
arbejde med at glatte hop og oprifter. Der måtte ofte
fjernes en hel millimeter eller mere. Skarpe billed
skærerjern tog nemt det grovere, men ved efterføl
gende slibning med sandpapir fremtrådte høst- og
vårved som hele regimenter af bakker og dale. En
kradser, der blev fremstillet for tilfældet, gik fint i alle
mulige andre træsorter end netop groft egetræ. Og
eftersom træets struktur gerne må ses, men ikke føles,
var der ikke andre udveje end at lave et par høvle,
der hver på sit felt magtede at fortsætte, hvor fræ
seren gav op. De kom til at bestå af fladjern 5 X 25
mm, som blev bukket, boret og filet, i første omgang
kun så vidt, at de kunne afprøves. Høvljernene var
gamle knækkede stanleyjern, der endnu havde en
smule hærdet materiale i behold. En ny slids blev
slebet i midten af hver halvdel, og æggen fik en bue,
der svarede til den fræsede profil.
Resultatet blev bedre end ventet. Ved særlig grove
tværgående årer kunne det ske, at der blev en anelse
bølger, men de fjernedes nemt og sikkert ved at
bruge en ekstra skarp høvl
imod
træet. En alt for
ukritisk anvendelse af sandpapir fik ved enkelte lej
ligheder det ujævne frem igen, og så var der ikke an
det at gøre end omgående at høvle rent påny.
Arkitektens tegning er forlængst gået over i møbel
handlerstilarternes historie, men de to høvle kommer
af og til i brug, når opgaver melder sig.
814
Den pudsende skrubhøvl.
(Fig. 1766).
»Snedkeren« efterlyste for nogen tid siden værk
tøjer, der var ud over - henholdsvis under - norma
len. Her er en høvl, der flygtigt set ikke adskiller sig
nævneværdigt fra de Stanley- eller record-signerede,
men af skriften fremgår det, at længden er 30 cm og
skærevinklen 37V20. Klappen er 3 mm bredere end
høvljernet og styres urokkeligt mellem vangerne.
Uanset om æggen skulle blive endog ikke så lidt ude
af vinkel, vil spånen altid blive lige tyk i begge sider,
blot fremspringet for klappen er nogenlunde lige bredt
og klappen selv med mellemrum bliver kontrolleret.
Læg vel mærke til vendingen
nogenlunde,
for med de
37V2° vil en unøjagtighed på 0,2 mm blive omtrent
halveret, hvad angår skæredybden. Ved denne høvl
passer indstillingstappen jævnt godt i klappens tvær
spalte og bevirker, at man kan tage jernet ud, slibe det
(nemt, da det er tyndt) anbringe klappen med samme
platte som før, putte det i, smække kilens ekscentrik
i bund og høvle videre,
uden at foretage efterindstil
ling.
Derudover kan oplyses, at den oprindelig blev
lavet til kantretning af møbelplade- og krydsfinér-ting
og tilpasning af døre (kom i hu det fladt liggende jern
og den robuste sål), men at det successive åbenbare
des, at den også magtede de mere krævende opgaver.
Nu bruges den til fugning, afskrubning, stødning og
pudsning efter tur, for den er god at holde på, går let
og er uhørt enkel at indstille.
Håndtag på høvle.
Det er engang sagt, at jernhøvlenes håndtag er
fuldkomne. Lad det herved være taget tilbage, for de
kan
blive bedre. Til fem minutters daglig brug laver
man dem ikke om, men drejer det sig om timer, er det
nok umagen værd at fjerne de gnavende fremspring.
En syv millimeters træplade passes til, og de nød
vendige huller bores til bolt og styretap. En lille skræl
skæres af håndtaget, og tåen amputeres. Stykkerne
anbringes på plads, lim tilsættes, og det hele spændes
sammen med kærvmøtrikken. Fig. 1767.
Også rubanken vil være tjent med en forenkling.
Navnlig ved stødearbejde med den evindelige venden