419 / 507
Ved høvling af tværgående eller skrå noter anven
des stativet ikke, men man kører efter en på arbejds
stykket påspændt lineal, der jo blot kan være en al
mindelig bræddestump.
Høvlen leveres med 8 mm jern og stativ. Løse
notjern til høvlen kan leveres i 4, 6, 8, 10 og 12 mm
bredde.
Falshøvl.
I 1948 blev købt en falshøvl, der slugte spånerne
og arbejdede dårligt. En ældre kollega udtrykte sin
tvivl om muligheden for helbredelse, men i kraft af
en god portion stædighed og tålmodighed, lykkedes
det at få et godt stykke værktøj ud af den.
Man skrev til firmaet og vedlagde tegninger af de
forandringer, der var foretaget, ledsaget af en for
klaring på skavankerne, men de reagerede først på
brev nr. 2, og svaret gik ud på, at de først måtte
lave en ny støbemodel til dybdestilleren, hvilket aldrig
er blevet til noget. Fig. 1771.
B
Fig. 1771. A: Falshøvlen som værktøjsfirmaet sælger den.
B: Den samme høvl forsynet med ny dybdeindstiller og med
skruen til forskæret flyttet ned mod sålen. Spånhullet er
betydeligt udvidet.
Det fremgår af billedet fra firmaets katalog og bil
ledet af den ændrede høvl, at spånhullet er blevet ud
videt foroven, samtidig er dybdestilleren lavet helt
om, for at spånerne kan komme fri. Endvidere er
skruen til forskæret flyttet ned mod sålen, hvorved
vibrationen forsvinder, og skæret bliver nøjagtigt. Den
nye dybdestiller blev lavet af 10 mm krydsfinér.
Affasningshøvl til krydsfinérfyldinger.
Til affasning af krydsfinérsfyldinger kan man med
fordel anvende en skrubhøvl, i hvis sål der er lavet en
not 10 X 10 mm. I jernet slibes en konisk slids, som
vist i fig. 1772. Høvlen er anvendelig til krydsfinérer
på 4, 6, 8 mm, den faser begge kanter på een gang.
A
S n it A
Fig. 1772. Til venstre: Snit af høvlstokken med not i sålen.
Til højre: Et alm. skrubhøvljern, der er slebet en konisk
slids op i.
Pudshøvlen spøger.
Før Mekanicus fødsel må det have været et slæv at
lave snedkerarbejde. Tænk, at skulle høvle hvert ene
ste stykke træ på alle fire sider og i mange tilfælde
desuden støde det i vinkel over enderne. Dette sidste
foregik med pudshøvl, med klap, og med klappen tæt
på!
Jo, det var et slæv, og man fristes til at tro, at
vore forgængere i arbejdet gik med skyklapper eller
også manglede de mod til at bryde ud fra den gamle
slidte skure. En stødhøvl ville være lavet på få timer,
og et mere skråtliggende, enkelt jern skærer nu en
gang bedre, når det gælder endetræ; det være sig fast
og hårdt eller blødt og trevlet. Ruhbanken var såmænd
ikke allerværst, den havde i det mindste et nogen
lunde hensigtsmæssigt håndtag for højre hånd. De
korte høvle var allesammen mere eller mindre fir-
og skarpkantede. Der gik århundreder, før håndskå-
neren dukkede frem. End ikke idealpudshøvlen af
1947 er forsynet med denne formildende omstændig
hed, og selv med denne forbedring kan hånden aldrig
816