412 / 507
Fig. 1756.
Jernets stilling i stødhøvlen.
Det er en kendt sag, at et stejlt jern skraber tungt
i endetræ. De små fikse udenlandske jernhøvle arbej
der med en vinkel på ca. 20°, men notabene - til
æggens bagside; her er i virkeligheden en fælde, som
hveranden snedker gladelig stepper lige lukt i. De
20° + æggens 25° giver ialt den almindelige høvls
sædvanlige 45°. Den eneste fordel ved en sådan høvl
med fladt liggende jern er den strømliniede facon,
der gør den egnet til at bruges med een hånd, når
man for eksempel støder dørindfatninger i de bare
næver.
en jernhøvl, og skæret holder sig længere end i en
høvl, hvor jernet har almindelig rejsning.
Bugthøvl.
Selv om bugthøvlen ikke anvendes i så stor ud
strækning som tidligere, bruges den dog en del og
sikkert mest af modelsnedkerne. En kollega, der har
haft adskillige ærgrelser over aldrig at kunne finde
skruetrækkeren, når bugthøvlen skulle slibes eller stil
les om, har fundet en praktisk løsning på problemet.
Han har loddet et stykke metal i kærven på skruen og
er derved sparet for mange ulemper, bl. a. den at kær
ven som regel bliver ødelagt efterhånden, og så hjæl
per det jo ikke stort, at man kan finde sin skrue
trækker. Fig. 1757.
skrubning
stødning
Fig. 1758. A: Jernstødhøvl. B: Lille engelsk stødhøvl.
C: Fremtids stødhøvl.
sædvanlig fas
dobbeltfas
Til fyrretræ kunne en træhøvleblok gøre samme
nytte; men til stødning af hårdt træ vil en 20° træflis
understøtte høvljernet for lidt, og den høvlede flade
bliver å la vaskebræt.
Vil
man endelig have den af træ, kan jernet lægges
på 35° og slibes med bagfas, så er man sikker på den
lettest mulige gang parret med en nogenlunde støt
fugning.
En lille jernhøvl af engelsk herkomst blev forbed
ret mærkbart ved en omslibning af æggen, som vist på
fig. 1758; samtidig opnåedes en mindre spalte end
før, det blev endda nødvendigt at foretage en tilfiling
Fig. 1757.
af hullets forkant.
809