134 / 193
Søren Federspiel.
ture, gymnastik, boldspil, roning og andre legemsøvelser, derved kom
mer åndedrætsorganerne i hurtigere funktion, musklerne udvikler sig
mere harmonisk. Sansen for skønhed vækkes. Kort sagt, livet bliver rige
re for den enkelte«.20
I forbindelse med Fælleden blev disse tanker konkretiseret, og ved sin
tiltræden som borgmester lagde Jens Jensen et helt program frem for sin
og partiets kommunalpolitik: Men jeg vil i det hele bestræbe mig for at
drage så mange virksomheder ind under kommunen som muligt, navn
lig alt, hvad der kan betegnes som monopol. Når en ting først er bleven
faktisk monopol, er det naturligere, at kommunen udnytter det end de
private. Således mener jeg, at kommunen skal overtage sporvognskør
slen, så snart der er nogen økonomisk mulighed derfor. Dernæst skal vi
udnytte vore store arealer på en sådan måde, at vi skaber en både smuk,
sund og praktisk indrettet by. Når vi nu får bygget et hospital ude på Fæl
leden, anser jeg det for en naturlig ting, at vi forøvrigt indretter Bleg
damsfælleden til en park«.21
København havde ikke haft nogen parker ud over dem, der lå i forbin
delse med de kongelige slotte. Inden for voldene var det Rosenborg Ha
ve, uden for Frederiksberg Have og Søndermarken. Da voldene faldt om
kring 1870, blev terrænet delvis udlagt til park. Tivoli, Ørstedsparken,
Botanisk Have og Østre Anlæg kom til at erstatte byens gamle volde.
Disse parker blev imidlertid anlagt i borgerskabets ånd og til dets brug
som prydhaver til at promenere i.
Efter århundredskiftet var det arbejderbevægelsens tur til at anlægge
en park efter sit hoved. I 1904, året efter Jens Jensens tiltrædelse som
borgmester, udskrev borgerrepræsentationen på opfordring af magi
straten en konkurrence om en folke- og idrætspark på Fælleden. Ingen
af de indkomne 21 projekter blev antaget, men to fik andenpræmie. Det
ene, udarbejdet af ingeniørerne Sv. Koch og O. K. Nobel, fik mest lighed
med Fælledparken, som vi kender den.
»Dette projekt søger at bevare karakteren af de store, frie sletter, dels for
di man derved beholder så meget som muligt af Fælledens nuværende,
ikke helt ringe skønhed, dels fordi sådanne store sletter synes heldige i
en folkepark og endnu mere i en idrætspark, der vil blive mest benyttet
til boldspil, og endelig fordi de vil give de frieste hænder med hensyn til
placeringen af en udstilling i parken. Beplantningen er derfor samlet
langs med udkanterne og navnlig i et bredt og tæt bælte på det mere
132