HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

grund af døgndriften på værkerne. Sagen blev fulgt op i Social-Demo-

kraten, der lod journalist Norman Bryn forklæde som gasværksarbejder

i bedste Giinther Wallraf-stil. Bryn fulgte med et skiftehold og slap gen

nem den skarpe kontrol ind på gasværket. De følgende dage bragte avi

sen en artikelserie om de umenneskelige arbejdsforhold med 12-18 ti

mers arbejde, som gasværksarbejderne sled sig ihjel under. Dette eksem

plariske samarbejde mellem Socialdemokratiet i København og borger

repræsentationen og partipressen gav resultat. I 1897 indførtes tre

holdsskift for retortarbejdere ved gasværkerne og et par år senere fik

også fyrbøderne ved de kommunale værker med døgndrift indført 8-ti-

mers arbejdsdag.16 Onsdag den 1. maj 1907 takkede belysningsarbej

dernes procession forbi rådhuset for 8-timers dagen. Manden bag refor

men var ingen anden end Jens Jensen.

Oppositionen

Ikke alle var lige begejstrede for den linie, der gik i retning af at gøre 1.

maj til en ren og skær festdag. Unge socialdemokrater optrådte således i

1906 med det dobbelt provokerende banner »Politiet stjal sidste år et

banner fra os, hvorpå der stod: Ned med overklassens organiserede

morderbande, militæret«. Denne gang forsvarede de unge banneret så

ihærdigt, at det omvendt lykkedes dem at erobre en politihjelm. De an

bragte den på en stage i stedet for betjentens hoved, som det hed i Politi-

kens reportage.

Krisen i 1907-08, der især ramte bygge- og anlægssektoren, førte ar

bejdsløshed med sig i en grad, som fik pressen til at kalde majdemon

strationen i 1908 »De arbejdsløses tog«.17 De arbejdsløse bar bannere

med den fyndige, utvetydige indskrift »Skaf os arbejde«. Det var lettere

sagt end gjort, men utilfredsheden med den etablerede fagbevægelse

mundede ud i »De arbejdsløses udvalg af 11. februar 1909«, og i begyn

delsen af april besatte demonstrerende arbejdsløse De samvirkende

Fagforeningers og Social-Demokratens lokaler i Nørre Farimagsgade.

Det fik den københavnske fællesorganisation til i modstrid med lands

organisationens anbefaling at afblæse processionen gennem gaderne

den 1. maj 1909, og majmødet i Rosenborg Have blev et sørgeligt skue

med kun 5.000 deltagere.

Det gentog sig året efter, hvor fællesorganisationen føjede spot til ska

de ved at opfordre til indivuduelt »at færdes omkring i byens gader fra

formiddagen af, bærende det smukke festtegn i hat eller knaphul«.18

Søren Federspiel

128