Previous Page  128 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 193 Next Page
Page Background

14.30 ad Dybbølsgade, Enghavevej og Vesterbrogade for at ende i Søn­

dermarken, der var ny og fremmed ikke blot for majdemonstranterne,

men også for arrangørerne. I sine erindringer beskriver Emanuel Svend­

sen hvordan:

»Søndermarken er en stor park og med mange veje og stier og ikke så

let at marchere i som på Fælleden... Derfor afholdt vi først generalprøve.

Sigvald Olsen, Martin Olsen og jeg marcherede i Søndermarken og satte

mærker forskellige steder, for at vi kunne huske ruten, når vi nu selve

majdagen skulle føre demonstrationen frem til festpladsen. Men da vi så

1. majdagen kom i spidsen for en virkelig stor demonstration ind i Søn­

dermarken, var der massevis afmennesker opstillede langs siderne, så vi

kunne ikke se vore mærker.

Socialdemokratiets formand P. Knudsen så lidt ironisk på mig og sag­

de køligt: Nu er vi vel på rigtig vej, det her er jo ingen skovtur... Selvfølge­

lig er vi på rigtig vej - sagde jeg opmuntrende og marcherede frem, som

om intet var mere sikkert end det, at vi ville nå frem til talerstolen om 5-6

minutter og ikke komme »på skovtur« rundt i parken. Og det gik. Lykken

var bedre end forstanden«.13

Både i 1903 og 1904 havde Socialdemokratiets vælgerforening for 13.

kreds rejst en æresport ved indgangen fra Søndre Boulevard til Dybbøls­

gade, der var festligt smykket med grønne grene og røde flag. 11904 kom

gørtlerne med ringende klokkespil; brandmænd, jernbanefolk og kom­

munale betjente paraderede i uniformer, selv mælkedrengene mødte

uniformeret i blå bluser og alt for store kasketter syngende en vise om

sammenhold, som det hed i Politikens referat. Fiver majdemonstration

havde sit særlige indslag af lock-outede eller strejkende fag og arbejds­

pladser. De deltog i optoget med bannere og opstillinger, der skulle styr­

ke solidariteten og hænge arbejdsgiverne ud.

Majdagen var ved at udvikle sig til et udstyrsstykke med konkurre-

rence mellem fagene om den flotteste opstilling og den bedste placering

længst fremme i processionen. Til gengæld synes det politiske budskab

og 1.majs karakter af faglig kampdag at træde i baggrunden. Spontanite­

ten gik fløjten i det apparat, der blev stablet på benene til at planlægge,

gennemføre og følge majdagen op. Nye demonstrationsformer blev ta­

get i anvendelse, således fra 1905 stjernedemonstrationen, hvor delta­

gerne forskellige steder fra drog til det fælles samlingssted. Herfra gik tu­

ren så i samlet trop til festpladsen.

I 1905 samledes Københavns Kommunalarbejder Forbund og Spor­

Søren Federspiel

126