14.30 ad Dybbølsgade, Enghavevej og Vesterbrogade for at ende i Søn
dermarken, der var ny og fremmed ikke blot for majdemonstranterne,
men også for arrangørerne. I sine erindringer beskriver Emanuel Svend
sen hvordan:
»Søndermarken er en stor park og med mange veje og stier og ikke så
let at marchere i som på Fælleden... Derfor afholdt vi først generalprøve.
Sigvald Olsen, Martin Olsen og jeg marcherede i Søndermarken og satte
mærker forskellige steder, for at vi kunne huske ruten, når vi nu selve
majdagen skulle føre demonstrationen frem til festpladsen. Men da vi så
1. majdagen kom i spidsen for en virkelig stor demonstration ind i Søn
dermarken, var der massevis afmennesker opstillede langs siderne, så vi
kunne ikke se vore mærker.
Socialdemokratiets formand P. Knudsen så lidt ironisk på mig og sag
de køligt: Nu er vi vel på rigtig vej, det her er jo ingen skovtur... Selvfølge
lig er vi på rigtig vej - sagde jeg opmuntrende og marcherede frem, som
om intet var mere sikkert end det, at vi ville nå frem til talerstolen om 5-6
minutter og ikke komme »på skovtur« rundt i parken. Og det gik. Lykken
var bedre end forstanden«.13
Både i 1903 og 1904 havde Socialdemokratiets vælgerforening for 13.
kreds rejst en æresport ved indgangen fra Søndre Boulevard til Dybbøls
gade, der var festligt smykket med grønne grene og røde flag. 11904 kom
gørtlerne med ringende klokkespil; brandmænd, jernbanefolk og kom
munale betjente paraderede i uniformer, selv mælkedrengene mødte
uniformeret i blå bluser og alt for store kasketter syngende en vise om
sammenhold, som det hed i Politikens referat. Fiver majdemonstration
havde sit særlige indslag af lock-outede eller strejkende fag og arbejds
pladser. De deltog i optoget med bannere og opstillinger, der skulle styr
ke solidariteten og hænge arbejdsgiverne ud.
Majdagen var ved at udvikle sig til et udstyrsstykke med konkurre-
rence mellem fagene om den flotteste opstilling og den bedste placering
længst fremme i processionen. Til gengæld synes det politiske budskab
og 1.majs karakter af faglig kampdag at træde i baggrunden. Spontanite
ten gik fløjten i det apparat, der blev stablet på benene til at planlægge,
gennemføre og følge majdagen op. Nye demonstrationsformer blev ta
get i anvendelse, således fra 1905 stjernedemonstrationen, hvor delta
gerne forskellige steder fra drog til det fælles samlingssted. Herfra gik tu
ren så i samlet trop til festpladsen.
I 1905 samledes Københavns Kommunalarbejder Forbund og Spor
Søren Federspiel
126