129 / 193
vogns- og Omnibusfunktionærerne på Grøntorvet, Murersvendenes
Understøttelsesforening i murerstiftelsen på hjørnet af Smedegade og
Murergade og Skræddernes Fagforening af 1873 i Aftenstjernen i Lille
Regnegade 7,hvorfra de hver især drog til den fælles opsamlingsplads på
Vestervold.Fferfra gik det i samlet optog med ikke mindre end 19 musik
korps i spidsen forbi det nye rådhus ad Løngangsstræde, Gi. Strand,
Vingårdsstræde over Kgs. Nytorv videre ad Gothersgade til Rosenborg
Have. Enkelte huse på ruten var pyntet op, men det kunne mærkes, at
man gik gennem rigmandskvarteret ved stranden.14
1 1906 sås Jens Jensen atter i spidsen for majoptoget - for første gang
efter at han var blevet borgmester. Han holdt også talen i Rosenborg Ha
ve sammen med folketingsmand F. J. Borgbjerg, partiformand P. Knud
sen og sin efterfølger som formand for landsorganisationen C.M. Olsen.
BorgmesterJensen
Jens Jensen trak sig altså ikke tilbage fra arbejderbevægelsen efter at ha
ve sat sig i borgmesterstolen, tværtimod. Hans deltagelse i majdemon
strationen gav den ligesom et officielt skær. Socialdemokratiets satsning
på at få parlamentarisk indflydelse kulminerede under 1. verdenskrig
med Staunings indtræden som kontrolminister i den borgerlige rege
ring. Netop Stauning personificerede frem for nogen arbejderbevægel
sens glidning mod folkebevægelse, og den borgerlige presses karakteri
stik af hans tale i 1908 er symptomatisk, den var »blottet for interesse -
en ganske almindelig rigsdagstale passende ved finanslovens 1.behand
ling«.15
Fra 1909 ophørte Socialdemokratiet og Fællesorganisationen at ar
rangere procession i gaderne, hvilket varede ved til 1913, da truslen om
krig og kravet om fred gav majdagen nyt indhold.
Den svigtende interesse for at deltage i majdemonstrationen var en
konsekvens af denne udvikling. 1. maj var kommet ind i en cirkel, i hvil
ken Socialdemokratiets stigende satsning på indflydelse i samfundet ad
ren parlamentarisk vej kom i stadig mere åbenlys modstrid med ekstra-
parlamentariske midler som massedemonstrationen den 1. maj. Inden
for den modsætning ændrede majdagen karakter, det politiske blev ned
tonet til fordel for det festlige, folkelige og fornøjelige.
Men den parlamentariske vej kunne opvise resultater, der var til at ta
ge og føle på, især i kommunerne. Allerede i 1894 havde Jens Jensen som
borgerrepræsentant krævet 8-timers dag for gasværksarbejderne på
1. maj, Fæ lledparken og borgmester Jensen
127