![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0203.jpg)
En dramatisk Privatforestilling i Frederik VI.s Tid
203
trods ivrige Protester og Forsikringer om, al del nok skulde
gaa ved Forestillingen. Selvfølgelig fremkom der Insinuatio
ner om Kabaler og intriger, og en fjendtlig Stemning gjorde
sig gjældende. Omsider fik man dog en upaaklagelig Jtlolle-
besætning i Stand. Kongelig Skuespiller Hass paatog sig at
udføre Jeronimus,
Assessor pharm.
liagen, en i sin Tid meget
bekjendt Personlighed, havde vi til Magdelone, til Leonora
en Skrivelærer B., til Pernille Uhrmager Voltelen, kongelig
Skuespiller Kragh paatog sig at spille Philemon, til Henrik
var Chievitz selvskreven, til Magister Rosiflengi us en medi
cinsk Kandidat, nuværende Læge II., til Gottfred Kontorist
B. lienriques, og til de øvrige Smaaroller saavel i Stykket
som i Efterspillet fandtes der ligeledes bekvemme Kræfter,
blandt hvilke ogsaa jeg havde min Part. Da „Det lykkelige
Skibbrud” ikke kunde udfylde den hele Aften, besluttede man
desuden al opføre en lille Vaudeville af Hillerup „Spøgeriet
paa IIerregaarden“, hvori Skuespillerne Pætges og Waltz paa
tog sig al udføre Hovedrollerne. Til Mellemaktmusiken lik
vi el lille, men godt Orkester, deriblandt flere Kapelmusici.
Prøverne log nu deres Begyndelse, og det viste sig da, at
Valget af de spillende siet ikke var ilde. Der var dog nok
af Vanskeligheder og Kvaklerier. Nogle indfandt sig ganske
uforberedte, andre udeblev ikke sjældent af en eller anden
Grund; men saa blev der sat en ret anseelig Bøde for Ude
blivelsen, og det hjalp. Omsider bestemtes Forestillingen Lil
den 7. Marts. Et Opslag underrettede Foreningens Medlemmer
derom — thi det var bestemt, at kun disse og deres Damer
skulde have Adgang —, og i et Par Dage vare alle Billetter
udsolgte.
!
Lokalel var Theatret i lille Kannikestræde, meget uhel
digt og indskrænket, men del eneste, vi havde at holde os til.
At faa Hoftheatret indsaa vi var en Umulighed, llii i Frederik
den Sjettes sidste Dage blev Læseforeningen betragtet som en
Art revolutionær Klub, og vi vare overbevisle
0111
, at et An
dragende
0111
at benytte det, selv til et saa veldædigt Fore
lagende, vilde blive afslaaet. Desuden vilde vi, hvis Tilladelsen
mod al Forventning var bieven opnaaet, ikke kunne tumle
os saaledes, som vi havde i Sinde. Der var nok det forhen
omtalte lille Theater paa Kongens Nytorv, men det var op
taget og tillige endnu mindre brugbarl end det i lille Kannike
stræde. Da del sidstnævnte hører til det Kjøbenliavn, som
allerede for flere Aar siden er forsvundet, kan en iille Be
skrivelse deraf mulig interessere, for at den nuværende Gene