302 / 387
298
Det første danske Dampskib
Damp, der driver Skibet. Et Par Dage efter dets Ankomst,
Søndagen den 23de Maj, foretog det en Lysttur til Helsingør.
Der var ialt 106 Passagerer ombord; Prisen var høj; der be
taltes 4 Rd. for Billetten og 3 Mk. for Beværtningen. Under
en skjøn Musik og overalt hilset med Hurra fra de paa Told
boden, paa Kastelsvolden og paa Kalkbrænderierne forsam
lede Folk sejlede Skibet Kl. 93/4 om Formiddagen med Rask
hed til sit Bestemmelsessted Helsingør, hvorfra det igjen
vendte tilbage om Eftermiddagen Kl. 3 med 118 Passagerer
og ankom til Kjøbenhavn Kl. 6.“ — „Del er en Glæde
at se,“ bemærker fremdeles Bladet, „hvorledes her den men
neskelige Aand ved sin Opfindsomhed har bragt to hinanden
saa modkæmpende Elementer, som Ild og Vand, til at forene
deres fælles Kraft til Menneskets Nytte og Fornøjelse."
I „Skilderi af Kjøbenhavn" skrives den 1ste Juni: „Igaar
Formiddags behagede det Ds. Maj. Kongen og Dronningen
og H. D. LandgreVe Karl af Messen at tage det paa Rheden
liggende Dampskib i Øjesyn. Det høje Herskab sejlede der
hen i en meget smagfuld Chaluppe og vendte tilbage Kl. 2
under Kanonernes Løsning fra Nyholm."
I samme Uge begyndte „Caledonia" sine regelmæssige Ture
mellem Kjøbenhavn og Kiel med talrige Passagerer. Det skete
en Gang om Ugen, men Skibet blev tillige benyttet til Ture
til Klampenborg og Dyrehaven, I en Skrivelse i det ovenfor
nævnte Blad omtales en saadan Tur. „Klokken er Trekvarter
lil Fire om Eftermiddagen. Man samles paa Toldboden. Ad
skillige Joller indtage Passagerne. Vi bestige Dampskibet, som
ligger lige udenfor. Et Sol telt er spændt over hele Skibet.
Man sætter sig paa de grønne Bænke. Passagerernes Antal
forøges efterhaanden. Atter en Baad fuld — og alter en.
Det varer ikke længe, og Skibet er propfuldt. Selskabet er
stort og vilde ogsaa være behageligt, om det var mindre tal
rigt. Alle ere pyntelig klædte, og Damerne især i deres fulde
Stads. Nu kan der ikke rummes flere. Man sejler af. Sjæl
lands yndige Kyst glider som det nydeligste Landskab, med
alle sine Landsteder, Haver, Bakker, Marker, venlig forbi os,
og den skvulpende Sø med sine Sølvbølger vifter os svalende
Kølighed i Møde. Inden vi vide et Ord deraf, og uden at
mærke, enten man gaar eller sejler, rider eller kjører, nær
mer man sig Charlottenlund, hvor mange hundrede Vogne
rulle afsted paa Strandvejen, indhyllede i Støvskyer. Endelig
øjne vi Bellevue. Man hilser os fra Land med Kanonskud.
Baade komme os sejlende i Møde og indtage Passagererne.