GamleKongensKjøbenhavn

Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid

293

og dets Tendens var omtrent som „Politivennen“s. Samme

Krigsassessor Hald havde en Trætte med daværende Synge-

mester, Professor Siboni, hvis nærmere Sammenhæng jeg ikke

kjender, men under hvilken Hald ,i Adresseavisen under bort

komne Sager efterlyste en „tyk Moppe af italiensk Race, ly

dende Navnet „Siboni".“ Senere forsvarede han sig i samme

Blad mod den Beskyldning, at han med Avertissementet havde

ment Syngemesteren, med den Forsikring, at en saadan Moppe

virkelig var bortkommen, at den egenlig hed „Symfoni", men

at hans Børn havde vænnet sig til at kalde den „Siboni", og

at den ogsaa kun lød dette Navn. Man ser, hvor smagfuld

man dengang var i personlige Angreb.

Fra denne Periode kan endnu nævnes „Borgerbladet" og

„Skillingsbladet", begge udgivne af en Typograf Tengnagel

Barnewitz. Sidstnævnte Blad blev falbudt sammen med Svovl

stikker i Husene. Lidt nærmere Omtale fortjener „Rim- og

Prosaposten". Dette hørte tit de Smudsblade, der udgaves

for at hævne personlige Fornærmelser, og redigeredes af en

Mand ved Navn C. Richter, en anden end den forhen omtalte

Udgiver af „Lynslraalen". Denne Person, der hørte til de faste

Arbejdere ved Holmen, havde offenlig anklaget Orlogskap

tajn Schumacher for at have besljaalet Kongens Kasse. Ved

den kombinerede Ret blev Richter herfor idømt 150 Slag

Kat, som formildedes lil 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand

og Brød, medens Schumacher idømtes en Maaneds Fængsel

i Kastellet. Richter lod det ikke*blive derved; i en egen Piece

angreb han Schumacher og den kombinerede Ret, og han

idømtes da 8 Maaneders Fængsel. Ved denne Optræden og

ved de ham idømte Straffe blev Richter ikke saa lidt popu

lær i Nyboder; lian var den derværende Befolknings Digter

og Forfatter, hans Skrifter, hvori hans Sag med Schumacher

var et staaende Tliérna, gik af som varmt Brød, og der er al

Grund til at antage, at denne idelige Forfølgelse fra Ricliters

Side bevirkede, at Schumacher blev vanvittig og endte sit

Liv ved at styrte sig ud af Vinduet. Det nævnte Blad „Rim-

og Prosaposten" havde imidlertid endnu en anden Gjenstand

end den Schumaclierske Sag. Richter holdt Skole i Nyboder

og beboede et af de derværende Huse. Ved Besigtigelsen heraf

havde Kopist Veilh fraraadet at lade Ricliters temmelig brøst-

fældige Bolig istandsætte saaledes, som denne ønskede. Hans

skriftlige Indsigelse herimod førte til, at Richter blev arre

sterel, og da han blev løsladt, begyndte han det nævnte Blad,

i hvis første Numer det hed: