GamleKongensKjøbenhavn

292

Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid

et saadan! Antal Sobskribenter, al jeg endog" med en liden

Fordel kan lade dette mit Ugeblad tage sin Begyndelse,

hvornæst jeg giver mig den Ære at tilkjendegive det ærede

Publikum, at jeg haver bestemt mig lil forsaavidt Sobskri-

benls-Anlallet maatte overstige 300, da at afgive Beløbet af

det, som maatte overstige bemeldte Antal, til en eller anden

Hensigt efter nærmere Overveielsc. Stolende paa, at der sik

kert vil findes mange, som endnu godhedsfuldl paa denne

Maade vil give Bidrag til nødlidende Brødres og Søstres

Understøttelse, slutter jeg med fremdeles at anbefale dette

mit Blad paa det bedste, forsikrende, at der intet skal blive

sparet, der kan gjøre Bladet læseværdigt, og skal jeg be

stræbe mig for, bestandig at holde en god og anstændig

Tone i samme.

Ærb.

J. S. Dethmer, jun.“

Saaledes kaldte lian sig. Hvem Dethmer sen. var, er ikke

bekjendt, og det er vel ogsaa temmelig ligegyldigt. Af dette

Program ses, at „Sværmeren” havde el filantropisk Formaal.

Men

0111

dette blev fyldestgjort, om de 300 „Sobskribenter”

bleve overskredne, og om Overskudet i saa Fald anvendtes til

andre nødlidende, skal jeg ikke kunne sige. Det kan vel heller

ikke formodes, at denne Madding paa Krogen frembragte den

tilsigtede Virkning paa Publikum, ligesaa lidt som at det sto

lede paa Udgiverens Løfte

0111

Bladets Indhold og sømme

lige Tone. Ved kun løselig at gjennemgaa det udkomne af

„Sværmeren” vil man forøvrigt faa et Begreb om, hvad samme

Hr. Dethmer jun. forstod ved læseværdigt og sømmeligt. Del

meste er fuldstændigt Nonsens, og hvad Tonen angaar, er den

ligesaa uhumsk som Tonen i de andre Smudsblade.

Man vil have lagt Mærke til, al de omtalte Blade allesam

men havde Titler, der skulde betegne noget slaaende, knu

sende, tilintetgjørende, men tillige noget straalende, oplysende,

noget meteoragtigt. Saaledes „Raketten”, „Raketten med Stjer

ner”, „Lynstraalen”, „Skærsilden”, „Sværmeren” og „Kome

ten”. Der var noget skrækindjagende i disse Navne, og det

svarede jo ogsaa i de fleste Tilfælde til Hensigten. Ifølge Tit

len kan ogsaa det i 1834—35 udgivne Ugeblad „Sandhedsfak

len” henregnes hertil; men det var dog af en ulige anstæii-

digere og bedre Natur end de nævnte. Det blev redigeret af

en Krigsassessor K. J. Hald, der haltede stærkt og derfor kald-

les „den halte Hald” eller af sine Modstandere „Haltefanden”,