GamleKongensKjøbenhavn

296

Det første danske Dampskib

i Land, medens andre kastede sig paa Knæ og bønfaldt For

synd om at befri dem fra enhver Berørelse med det for

færdelige Uhyre, der gik frem paa Bølgerne og belyste sin

Vej med den Ild, det udspyede. For at dette kan forstaas,

maa det bemærkes, at til Brændsel paa „Clermont“ benyt

tedes tørt Grantræ, der gjennem Skorstenen udsendte utallige.

Gnister.

Nu var Dampskibet og dets Brugbarhed til Sejlads en

Kjendsgjerning. Den store Opfindelse havde vist sig prak

tisk. Jeg skriver ikke Dampskibets Historie eller vil berøre

den Udvikling, det gjennem forskjellige Forbedringer, ved

Høj- eller Lavtryksmaskiner, ved Skruepropeller o. desl. har

faaet, indtil det har naaet den Fuldkommenhed, som del har

i Nutiden. Det skal kun bemærkes, at Opfindelsens Vigtighed

hurtig blev indset af Amerikanerne og andre søfarende Na

tioner, navnlig Englænderne. De sidstnævnte vare de første,

som (i 1815) byggede et Krigsskib med Dampmaskine (Fre

gatten „Fulton"), og inden faa Aar havde Nordamerika, Frank

rig og Tyskland Dampskibe til Koffardifart i stort Antal. Ilos

os varede det derimod længe, før man fik et Dampskib. Først

11 Aar efter, at „Clermont“ var trængt gjennem Hudsonflo-r

dens Vande, ankrede „Caledonia“ paa Kjøbenhavns Rhed.

Uagtet der er hengaaet mange Aar siden den Tid, er der

vel endnu en Del, som mindes den Sensation, som „Cale-

donia“s Ankomst hertil vakte. Det var Fredagen den 21. Maj

1819, at Budskabet om, at „Caledonia“ var under Opsejling

paa Rheden, kaldte Masser af Mennesker ud paa Toldboden.

Da det uden Sejl, med en stærk Dampsøjle fra det høje

Skorstensrør, med Iijulkasserne omgivne af hvidt Skum ba

nede sig Vej hen til Toldboden, hørtes der et tusindstemmigt

Ilurraraab, som besvaredes fra Skibet. Del var dog med blan

dede Følelser hos Tilskuerne, at Skibet toges i Øjesyn. En

gammel vejrbidt Matros gav sin Betænkelighed til bedste i

forskjellige Udraab, der hurtig skaffede ham mange Tilhørere.

„Fanden til Skude!“ raabte han, „Øjenforblændelse, Ilexeri!

Det gaar aldrig rigtig til! Uden Sejl! Tak! Pokker skal gaa

ombord der! I skal se, Børn, inden I ved et Ord deraf, sprin

ger den i Luften — og det skal jeg ikke have noget imod.

Kommer der mange saadanne Skibe, hvad skal saa vi stak

kels Sømænd tage os for? Det er at lage Brødel fra Landets

egne Børn.“ En Nyboderskone, der havde hørt til, istemte

hans Klager og fandt, at del var skammeligt af Regeringen,

al saadanne skadelige Opfindelser bleve indførte. Det var